uc:sendtilenven runat server id uc_sendtilenven
Ændre størrelse på tekst Print

Kausal inferens v/ Yosef Bhatti, Peter Thisted Dinesen, Jacob Gerner Hariri, Julie Hassing Nielsen og Asmus Leth Olsen

Semesterangivelse: Forårs kursus

 
Udgave: Forår 2013 Samf
Punkter: 10 ECTS

Semester:

 Forår 2013
Uddannelsesdel: Kandidat niveau
Kontaktpersoner: Yosef Bhatti, Peter Thisted Dinesen, Jacob Gerner Hariri, Julie Hassing Nielsen og Asmus Leth Olsen (Fagkoordinator: Peter Thisted Dinesen)
Skema- oplysninger:  Vis skema for kurset
Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Forår 2013 Samf
Undervisnings- form: Kurset varetages af 5 undervisere, der hver vil fokusere på en teknik, de har kendskab til i forhold til at bedrive kausal inferens. Undervisningen er tilrettelagt således at vi først gennemgår designs/statistiske metoder samt artikler, som anvender metoderne, på holdet, hvorefter de studerende arbejder videre med teknikkerne i grupper til undervisningen samt som undervisningsforberedelse. Kvantitativ metode læres bedst ved at bruge de forskellige metoder i praksis. Derfor vil undervisningen lægge stor vægt på, at de studerende selv arbejder med problemstillingerne, og i den forbindelse arbejdes der efter de fleste undervisningsgange med en praktisk miniøvelse.
Seminaret vil bestås ved godkendelse af et antal opgaver i løbet af eller som afslutning på semesteret.

Indhold: Kausalitet betyder årsagsforhold, og kausal inferens handler om at afgøre om ét fænomen påvirker et andet - og hvor stor en eventuel påvirkning er. Desværre er kausalitet og kausal inferens fænomener, som er både komplicerede at forstå konceptuelt og ligeledes at applicere i praksis. Det er sjældent, at man i samfundsvidenskaberne kan sige noget nagelfast om årsagsforhold, og – for at gøre det hele værre - er der blandt filosoffer ikke enighed om, hvad der forstås ved en kausal relation, og hvilke kriterier, der skal være opfyldt, for at man kan tale om at have identificeret den kausale relation.

Kurset går på to ben og tager både de praktiske og teoretisk-filosofiske aspekter af kausal inferens alvorligt. Fokus er dog i overvejende grad anvendelsesorienteret og fylder godt 75 procent af kurset. Der fokuseres her på forskningsdesigns og statistiske metoder til at drage kausale slutninger. Der vil især blive lagt stor vægt på designs, da et veldesignet studie ofte mindsker behovet for at anvende avancerede statistiske teknikker. Kurset er meget velegnet som optakt til specialeskrivning, ligesom det giver en god ballast og praktisk værktøjskasse i forhold til empirisk arbejde efter studiet.

Seminaret forventes struktureret omkring følgende overskrifter (nogle vil tage mere end én undervisningsgang):

• Introduktion til kausal inferens.

• Introduktion til Stata.

• Kort brush-up på multivariat regressionsanalyse fra grunduddannelsen.

• Eksperimenter.

• Matching.

• Naturlige eksperimenter.

• Instrumentvariable.

• Regression discontinuity designs.

• Difference-in-difference estimation.

• Teoretisk-filosofiske refleksioner over kausalitet.

Udover ovennævnte kan vi evt. komme ind på en række andre teknikker til kausal inferens - bl.a. afhængig af ønsker fra de studerende.

Kompetence- beskrivelse: Næsten al empirisk arbejde handler om at drage kausale slutninger, og uanset om man drømmer om en karriere som bureaukrat, konsulent eller forsker, er kausal inferens vigtig. Viden om ”hvad der virker” er en afgørende forudsætning for at den førte politik kan forventes at have den ønskede effekt og efter seminaret skulle deltagerne gerne være rustet til at kritisk forholde sig til andres (kausal-)studier. De skulle ligeledes gerne være i stand til selvstændigt at designe studier, som kan bidrage med viden om, hvorvidt ét fænomen påvirker et andet.

Målbeskrivelse: Seminarets fokus er dels teoretisk-filosofisk og dels anvendelsesorienteret med hovedfokus på sidstnævnte. Der vil lægges vægt på, at de studerende opnår kompetencer til at forstå, udføre, tolke og præsentere undersøgelser med udgangspunkt i de forskningsdesigns og metoder, der fremgår af pensum, og at denne anvendelse sker i sammenhæng med politologiske teorier.

Kriterier for målopfyldelse:
  • Fortolke kausale studier og videreformidle resultaterne til et bredere publikum.

  • Identificere relevante designs og teknikker for at løse politologiske problemstillinger.

  • Analysere kausale politologiske problemstillinger og formidle resultaterne.

  • Reflektere over fordele og ulemper ved de forskellige designs og teknikker fra kursets pensum og kritisk vurdere andres og eget arbejde i forhold til at lave kausal inferens.


Lærebøger: Følgende artikler forventes at indgå i pensum:

Angrist, J. D. and J.-S. Pischke (2010, Spring). The Credibility Revolution in Empirical Economics: How Better Research Design Is Taking the Con out of Econometrics. Journal of Economic Perspectives 24 (2), 3-30.

Blom-Hansen, J.; Monkerud, L. C. og Sørensen, R. (2006): "Do parties matter for local revenue policies? A comparison of Denmark and Norway", European Journal of Political Research, vol. 45(3): 445-465.

Campbell, D. T. (1969). Reforms as experiments. American Psychologist 24 (4), 409–429.

Dinesen, P.T. Does Generalized (Dis)Trust Travel? Examining the Impact of Cultural Heritage and Destination-Country Environment on Trust of Immigrants, Political Psychology, 33(4): 495-511.

Dunning, T. (2008). Improving Causal Inference: Strengths and Limitations of Natural Experiments. Political Research Quarterly 61 (2), 282-293.

Gerber, E. R. and D. J. Hopkins (2011). When Mayors Matter: Estimating the Impact of Mayoral Partisanship on City Policy. American Journal of Political Science 55 (2), 326-339.

Glaeser, D. L. & D. I. Liabon, J.A. Scheinkman, C. L. Soutter (2000) “Measuring Trust” in The Quarterly Journal of Economics, Vol. 115, No. 3, pp. 811-846.

Green, J. (2010). Points of Intersection between Randomized Experiments and Quasi- Experiments. The ANNALS of the American Academy of Political and Social Science, 628 (1), 97-111.

Hariri (2012): “The Autocratic Legacy of Early Statehood”, American Political Science Review. Hariri (2012): Kausal inferens i statskundskaben. Politica.

Hemelt, S.W. (2011). Performance effects of failure to make Adequate Yearly Progress (AYP): Evidence from a regression discontinuity framework. Economics of Education Review.

Lassen, D.D. og Serritzlew, S. (2011): ”Jurisdiction Size and Local Democracy: Evidence on Internal Political Efficacy from Large-scale Municipal Reform”, American Political Science Review, 105(2): 238-258.

Murray, Michael P. 2010. "The Bad, the Weak, and the Ugly: Avoiding the Pitfalls of Instrumental Variables Estimation” Working Paper.

Olsen, A. L. (2012). Den korteste vej til kausale estimater i observationelle studier: En introduktion til regressionsdiskontinuitetsdesignet. Politica.

Olsen, Asmus. 2012. Regression discontinuity designs in public administration: the case of performance measures. Paper prepared for presentation at the ECPR joint sessions, April 10-15, 2012, Antwerp.

Robinson, G., J. E. McNulty, and J. S. Krasno (2009, October). Observing the Counterfactual? The Search for Political Experiments in Nature. Political Analysis 17 (4), 341-357.

Schotter, A. (2006) ”Strong and Wrong. The use of Rational Choice Theory in Experimental Economics” in Journal of Theoretical Politics, Vol. 18, no. 4, pp. 498-511.

Thistlethwaite, D. L. and D. T. Campbell (1960). Regression-Discontinuity Analysis: An Alternative to The Ex Post Factor Experiment. The Journal Of Educational Psychology 51 (6), 309-317.

Vernby, Kåre (forthcoming): “Inclusion and Public Policy: Evidence from Sweden’s Introduction of Noncitizen Suffrage”, American Journal of Political Science.

Winship, C. & S.L. Morgan (1999). The Estimation of Causal Effects from Observational Data. Annual Review of Sociology, 25: 659-706.

Derudover forventes at indgå uddrag fra følgende bøger:

Angrist, J. & Pischke, J-S (2009). Mostly Harmless Econometrics. Princeton: Princeton University Press.

Druckman J.N, D. P. Green, J.H. Kuklinski & A.Lupia (eds) (2011) Cambridge Handbook of Experimental Political Science (Cambridge University Press, Cambridge).

Morton R.B & K.C.Williams (2010) Experimental Political Science and the Study of Causality. From Nature to the Lab (Cambridge University Press, New York).

Sønderskov, K.M. (2011): Stata - en praktisk introduktion, Hans Reitzels Forlag.

Wooldridge, J. (2006): Introductory Econometrics: A Modern Approach, Mason, OH: Thomson.

Der vil til undervisningsstart forelægge en endelig litteraturliste.

Faglige forudsætninger: De faglige forudsætninger er gennemførsel af Metode 2 på grunduddannelsen. De studerende bør derudover have en grundlæggende interesse for kvantitativ metode. Det hjælper også at have en videnskabsteoretisk interesse (jf. kursets teoretisk-filosofiske del), ligesom de studerende helst heller ikke skal være bange for matematik. Der vil være et vist overlap med tidligere videregående kvantitative fag på studiet (Metode 3/Videregående anvendt metode med Stata), hvorfor vi ikke anbefaler studerende, der har tidligere har gennemført disse fag, at tilmelde sig dette kursus.

Eksamensform: Ikke karakterbedømt (godkendt/ikke godkendt).
Kursus hjemmeside:
Undervisnings- sprog: Kun dansk
Sidst redigeret: 12/11-2012



Københavns Universitet