|
| Udgave: |
Forår 2013 Samf |
| Punkter: |
10 ECTS |
Semester: |
Forår 2013 |
| Uddannelsesdel: |
Kandidat niveau |
| Kontaktpersoner: |
Rune Bennike (Fagkoordinator: Peter Thisted Dinesen)
|
| Skema- oplysninger: |
 Vis skema for kurset
Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Forår 2013 Samf |
| Undervisnings- form: |
Seminaret ligger op til diskussion af en række centrale spørgsmål om hvordan statskundskaben konstruerer sit undersøgelsesobjekt og hvilke briller der benyttes til at undersøge dette. Disse diskussioner vil imidlertid ikke blive taget op i deres abstrakte principielle form. De vil i stedet blive taget op og diskuteret ”nede fra” i det omfang de bliver aktualiseret af konkrete oplevelser og erfaringer i forbindelse med etnografisk baserede undersøgelse. Disse oplevelser og erfaring vil dels blive hentet fra læsningen af nogle specifikke analytiske værker (se litteratur) der undersøger ’stat’ og ’nation’ fra en etnografisk vinkel, dels fra de studerendes egne arbejder med et planlagt mikro-feltarbejde. Fokus for undervisningen vil således være på at diskutere såvel egne som andres erfaringer med etnografisk dataindsamling og analyse samt hvad dette betyder for hvordan vi konstruerer og ser vores undersøgelsesobjekter. Der vil således naturligt blive lagt stor vægt på aktiv deltagelse både i og udenfor undervisningen – sidstnævnte primært i forbindelse med et mikro-feltarbejde, sandsynligvis foretaget i mindre grupper. De studerende skal forvente i løbet af seminaret at skulle aflevere 1-2 mindre skriftlige opgaver samt forberede et studenteroplæg med udgangspunkt i en af teksterne på pensum. Denne aktive deltagelse vil være et krav for at kunne bestå seminaret.
|
| Indhold: |
Igennem de seneste årtier har den ”sproglige drejning” (linguistic turn) haft stor indflydelse på den samfundsvidenskabelige forskning – herunder statskundskaben. Dette har ført til en lang række interessante forskningsprojekter baseret på diskurs-analytiske tilgange såvel som en række interessante debatter om diskursanalysens muligheder og begrænsninger som metodisk tilgang (f.eks. i studiet af ikke-sproglig sikkerhedsliggørelse). Men mens diskurs-begrebet er blevet hvermandseje på statskundskabs-institutterne er der også nye udviklingstendenser i gang, der peger i retning af en mere praksis-orienteret tilgang. Indenfor for samfundsvidenskaben lader der blandt andet til, på den ene side, at være en øget interesse blandt f.eks. antropologer i at studere politiske fænomener og i at lokalisere de etnografiske undersøgelser mere specifikt i en statslig ramme (f.eks. Hansen & Stepputat, 2001). På den anden side, lader det ligeledes til at der blandt f.eks. ”statskundskabere” er en øget interesse for at inddrage etnografiske metoder til at undersøge hvad der rør sig udenfor den verden der er konstitueret af talte og skrevne ord (f.eks. Bevir & Rhodes, 2010; Cerwonka, 2004). Dette seminar lægger op til at tage de udfordringer op, der måtte opstå for den sidstnævnte gruppe.
En statskundskabs-studerende der f.eks. er ude at foretage elite-interviews med lobbyister i Bruxelles observerer omkring og under disse interviews uundgåeligt en masse som ikke direkte er en del af interviewene: hvordan er interview-personernes kontorer indrettet, hvilke billeder hænger på væggene, hvordan er arbejdsmiljøet, hvordan er folk klædt, hvordan tiltaler de hinanden osv. De fleste af disse observationer bliver aldrig en del den aktuelle opgave. Man kan således sige at vi mister en masse potentielt interessante data – måske fordi vi ikke har de rette redskaber og erfaringer til at håndtere dem. Dette seminar har til formål at give et bedre udgangspunkt til at håndtere denne type data.
For at gøre dette, tager seminaret ikke udgangspunkt i abstrakte metodediskussioner, men lægger i stedet vægt på at undersøge og diskutere konkrete analyser og metodiske erfaring fra forskere der har benyttet etnografiske metoder til at undersøge to af statskundskabens kerne-begreber: ’stat’ og ’nation’. Dette giver seminaret et dobbelt sigte: dels at eksperimentere med og diskutere hvordan etnografiske metoder og data kan inddrages i statskundskabsfaglige undersøgelser, dels at udforske hvordan etnografiske undersøgelser af ’stat’ og ’nation’ bidrager til og/eller ændrer vores forståelse af disse begreber. Seminaret kan således ses som relevant både fra at et metodisk og et statskundskabs-fagligt perspektiv og de studerende vil derfor også blive givet muligheden for at vælge hvilket af disse fagfelter seminaret afsluttes under.
Foreløbigt udkast til forløb:
Lektion 1-3: Introduktion: Hvad vil det sige at benytte etnografiske metoder på statskundskabsfaglige problemstillinger og hvad er statskundskabsfaglige etnografiske data? Planlægning af mikro-feltarbejde. (Cerwonka & Malkki, 2007; Schatz, 2009)
Lektion 4-8: Nation: Hvordan har andre studeret ”nationen” ved brug af etnografiske metoder og data? Illustreret med analyser af Indisk og Australsk nationalisme. (Cerwonka, 2004; Roy, 2007)
Lektion 9-13: Stat: Hvordan har andre studeret ”staten” ved brug af etnografiske metoder og data? Kan man studere staten fra et ”ikke-stats-centrisk” udgangspunkt? Diverse illustrative analyser - blandt andet af statskundskaberne Bevir & Rhodes. (Bevir & Rhodes, 2010; Corbridge, 2005; Hansen & Stepputat, 2001; Scott, 1998, 2009)
Lektion 14: Afslutning.
|
| Kompetence- beskrivelse: |
Seminaret vil give de studerende et udgangspunkt for at kunne vælge en etnografisk tilgang (evt. som et supplement til andre metodiske tilgange) i forbindelse med speciale-skrivning eller andre undersøgelser i eller underfor universitetet. De studerende vil derudover få mulighed for at udvide deres forståelse af nogle af statskundskabens absolutte kerne-begreber og dermed et udgangspunkt for en mere reflekteret tilgang til undersøgelsen af disse.
|
| Målbeskrivelse: |
Efter endt undervisning forventes det at de studerende vil være i stand til at kunne:
-
Redegøre for konkrete analyser af ’stat’ og ’nation’ foretaget med et etnografisk udgangspunkt.
-
Reflektere over hvad det i praksis indebærer at foretage etnografiske studier af statskundskabsfaglige problemstillinger.
-
Diskutere hvordan etnografiske metoder og data kan inddrages i statskundskabsfaglige undersøgelser.
Diskutere hvordan et etnografisk perspektiv påvirker vores forståelse af ’stat’ og ’nation’.
Disse målsætninger vil naturligvis blive vægtet forskelligt alt efter om seminaret ønskes afsluttet som et metode- eller statskundskabs-fag.
|
| Lærebøger: |
Foreløbigt udkast til litteratur på seminaret:
Bevir, M., & Rhodes, R. A. W. (2010). The state as cultural practice. Oxford; New York: Oxford University Press.
Cerwonka, A. (2004). Native to the nation: disciplining landscapes and bodies in Australia. Minneapolis: University of Minnesota Press.
Cerwonka, A., & Malkki, L. H. (2007). Improvising theory: process and temporality in ethnographic fieldwork. Chicago: University of Chicago Press.
Corbridge, S. (2005). Seeing the state : governance and governmentality in India. Cambridge; New York: Cambridge University Press.
Hansen, T. B., & Stepputat, F. (2001). States of imagination: ethnographic explorations of the postcolonial state. Durham [N.C.]: Duke University Press.
Roy, S. (2007). Beyond belief: India and the politics of postcolonial nationalism. Durham, NC: Duke University Press.
Schatz, E. (2009). Political ethnography: what immersion contributes to the study of power. Chicago: University of Chicago Press.
Scott, J. C. (1998). Seeing Like a State: How Certain Schemes to Improve the Human Condition Have Failed. New Haven & London: Yale University Press.
Scott, J. C. (2009). The art of not being governed: an anarchist history of upland Southeast Asia. New Haven: Yale University Press.
|
| Faglige forudsætninger: |
Bachelor-niveau i en samfundsvidenskabelig uddannelses samt en interesse i 1) alternative måde at studere stat og nation og/eller 2) brug af etnografiske metoder og data i statskundskabsfaglig sammenhæng. Det vil være en fordel hvis man er bekendt med nogle af de klassiske værker der behandler ”stat” og ”nation” - eksempelvis Benedict Anderson’s ”Imagined Communities”. Dette er dog ikke et krav.
|
| Eksamensform: |
Ikke karakterbedømt (godkendt/ikke godkendt).
|
| Kursus hjemmeside: |
 |
| Undervisnings- sprog: |
Kun dansk
|
| Sidst redigeret: |
12/11-2012 |