| Indhold: |
En dygtig embedsmand er lidt af en multikunstner. Du skal i hvert fald besidde tre meget forskellige kompetencer: Du skal rådgive ministeren eller borgmesteren om politiske tiltag og understøtte dennes politikudvikling. Du skal have et langsigtet strategisk perspektiv og bidrage til udviklingen af din organisation og et bæredygtigt velfærdssamfund. Og du skal sikre, at beslutninger føres ud i livet og skaber værdi for borgerne.
At besidde disse tre kompetencer kræver både en teoretisk forståelse for politikudvikling, strategi og eksekvering og en praktisk forståelse for, hvordan disse opgaver løses og spiller sammen i dagligdagen i en offentlig organisation.
Konkrete eksempler på opgaver, du kan blive stillet over for som nyansat i en offentlig forvaltning, og hvor de tre kompetencer kommer i spil, kan være:
- "Der er kommet en ny minister, som har meldt ud, at der skal være færre, der bliver sat på gaden. Du skal lave et oplæg til et politisk udspil. Hvad gør du?"
- "Kommunen har store problemer med utilpassede unge, der laver ballade i udsatte boligkvarterer. Politikerne er ved at miste tålmodigheden med forvaltningen. Børne- og ungedirektøren har bedt om en plan for at løse problemet inden næste valg om 1½ år. Du skal stå i spidsen for at lave et udkast til planen. Hvad gør du?"
- "Der er igen i år kaos i forbindelse med studiestart. De nyoptagne studerende kan ikke få en bolig. Der bliver 30.000 flere studerende i København i løbet af de kommende 10 år. Københavns Kommune kritiseres kraftigt i pressen for ikke at gøre nok for at løse problemet. Overborgmesteren vil have et udspil til en offensiv løsning på problemet. Hvad gør du?"
Seminaret sigter mod at give dig en teoretisk ballast i forhold til de tre kompetencer (politikudvikling, strategi og eksekvering) og øvelse i at levere konkrete produkter, som det ville ske i dagligdagen i en offentlig forvaltning. Du bør således efter seminaret være i stand til kunne løse opgaver svarende til de tre eksempler.
Kurset er inddelt i tre dele fordelt på 13 undervisningsgange:
1. Velkomst til seminaret. Præsentation af deltagere og program. Forventningsafstemning.
Politikudvikling:
2. Et politisk problem og en politisk løsning. Vi diskuterer, hvad der kendetegner en politisk problemstilling? Hvad er forudsætningerne for, at en minister eller borgmester tager et emne / en problemstilling op og ønsker at udvikle politik på området? I forlængelse heraf diskuterer vi, hvad der kendetegner en god politisk løsning? Hvilke ’krav’ stiller politikere til en løsning på et politisk problem?
3. Kommunikation af politik. Når du skal levere beslutningsoplæg til en minister eller borgmester, er det afgørende, at du har en forståelse for, hvordan ministeren/borgmesteren skal kommunikere dette. Med andre ord: hvad skal du levere, for at politikeren kan kommunikere en politisk problemstilling og en politisk løsning?
4. Den gode indstilling. En indstilling (beslutningsoplæg) til en minister, en regering (økonomi- eller koordinationsudvalg) eller et byråd er en selvstændig, men meget central disciplin for en ansat i et ministerium eller en kommune. Vi gennemgår elementerne i og opbygning af samt stilkravene til den gode indstilling.
Eksternt oplæg på gang 2, 3 eller 4, fx: Politiker eller politisk rådgiver fortæller om ’det politiske mindset’, ’gode politiske problemer og løsninger, samt ’den gode indstilling/rådgivning’.
Første seminaropgave: Du udvælger et politisk problem og skriver en indstilling til regeringens koordinationsudvalg eller byrådet.
5. Koordinationsudvalgsmøde/byrådsmøde: Du præsenterer dit beslutningsgrundlag til et koordinationsudvalgsmøde i regeringen eller et byrådsmøde. De øvrige deltagere indtager rollen som ministre/ byrådsmedlemmer i en drøftelse af beslutningsgrundlaget.
Strategi:
6. Strategisk policy-udvikling. Udviklingen af politik er ikke alene et spørgsmål om kommunikation - regeringer, ministerier og kommuner går ofte til policy-udviklingen med et strategisk sigte: Hvilke problemer står vi over for, og hvordan finder vi løsninger herpå? Kravene til inddragelse af fremtidsscenarier, forskning og forståelse af komplekse sammenhænge samt innovation af offentlige ydelser er stigende og fører til nye måder at definere politiske problemer og løsninger.
7. Samfundet eller kommunen som strategi. Vi dykker ned i centrale strategiske fortællinger om den offentlige sektor, fx konkurrencestaten, storby vs. udkant og færre hænder/flere krav – og ser eksempler på, hvordan de er omsat i praksis.
Eksternt oplæg på gang 6 eller 7, fx: En kommunal topleder om kommunen som strategi og forholdet mellem politik og organisationsudvikling.
Eksekvering:
8. Eksekvering på afstand. Hvilke redskaber har man som embedsmand i et ministerium til at skabe forandring i en nordjysk skole, daginstitution eller døgninstitution? Hvad er fordelene og ulemperne ved de forskellige redskaber – lovgivning, uddannelse, aftaler, økonomiske incitamenter, frit valg for borgeren mv.? Vi drøfter også styringsrelationen mellem stat og kommuner.
9. Resultatbaseret styring. Den dominerende styring i den offentlige sektor i dag er resultatbaseret styring/ledelse med fokus på effekt og opfølgning. Vi diskuterer kerneidéerne og udfordringerne hermed.
10. Street-level bureaucy. Eksekvering forudsætter, at der skabes en reel forandring af mødet mellem den offentlige sektor og borgeren. Vi diskuterer effekten af forskellige styringstiltag på den faktiske udførelse af offentlig service.
11. Ledelse og tillid. I de seneste år er der kommet stigende fokus på god ledelse som det afgørende parameter for faktisk eksekvering i den offentlige sektor, og omkostningerne ved traditionelle eksekveringstiltag (fx regler, dokumentation, målinger og markedsmekanismer) er kommet til debat. Vi diskuterer begrænsningerne og mulighederne ved traditionelle og nye eksekveringsteknikker. Vi slutter af med ud fra de forskellige eksekveringsperspektiver at diskutere, hvad det vil sige at skabe værdi for borgerne.
Eksternt oplæg på gang 8, 9, 10 eller 11 om eksekvering i en stor organisation og evt. om forskellen på at eksekvere i en privat og offentlig organisation.
Anden seminaropgave: Du opdaterer dit beslutningsgrundlag fra første opgave og udarbejder et bilag med forslag til implementering af beslutningen. Det skal være et konkret implementeringsforslag, men du skal bringe de teoretiske perspektiver fra seminaret i spil.
12. Forberedende koordinationsudvalg eller direktionsmøde. Du præsenterer din implementeringsplan for det forberedende koordinationsudvalg (departementschefer) eller direktionen i en kommune. De andre deltagere indtager rollen som departementschef/direktør.
13. Afslutning. Evaluering - hvad fik du ud af kurset? Vi samler op på kursets pointer og reflekterer over læringen. Hvad har overrasket dig? Hvor er du blevet klogere? Hvad er du særlig god til - politikudvikling, strategi eller eksekvering? Hvad vil du gerne arbejde videre med?
|
| Kompetence- beskrivelse: |
Seminaret giver dig kompetence til at forstå, analysere og vurdere en konkret problemstilling, som generalister i den offentlige sektor typisk bliver stillet overfor. Seminaret øver dig i forlængelse heraf i at levere de konkrete produkter/beslutningsoplæg, der udarbejdes til ledende mødefora for topledere/politikere i den offentlige sektor.
Seminaret henvender sig til dig, der ønsker at forberede sig på et job i den offentlige (og private sektor), hvor du skal arbejde med politik, strategi og/eller implementering.
|