|
| Udgave: |
Forår 2013 Hum |
Semester: |
1 semester |
| Institutter: |
SAXO-Instituttet, Afdeling for Historie |
| Undervisere: |
Rasmus Mølgaard Mariager (Område D koordinator), e-mail: rmariager@hum.ku.dk |
| Skema- oplysninger: |
 Vis skema for kurset
Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplan for Det Humanistiske Fakultet Forår 2013 Hum |
| Første undervisningsgang: |
Tirsdag den 5.februar 2013, tid: 11-13, lok.: 16.1.14
Desuden tre fællesforelæsninger onsdag den 27. februar, 6. marts og 13. marts, tid: 15-17, Aud.: 23.0.50 |
| Undervisnings- form: |
Holdundervisning /seminar og tre fællesforelæsninger |
| Formål: |
Område D: Historie og kommunikation (fagelement 38) [HHIB00381E] (15 ECTS)
Bacheloruddannelsen, 2005-ordningen. |
| Indhold: |
Storbritannien har haft stor betydning for Danmark i de seneste par hundrede år: I 1807 blev København sat i flammer, belejret og bombarderet, og Storbritannien stod som Danmarks fjende nummer et. Men fra midten af 1800-tallet ændredes forbindelserne til det bedre. Storbritanniens teknologiske formåen blev i Danmark betragtet med fascination, og landet blev fra århundredets slutning en vigtig handelspartner. Samtidig blev Storbritannien opfattet som en potentiel beskyttelsesmagt i takt med udviklingen syd for den dansk-tyske grænse. Hitlers magtovertagelse i 1933 øgede truslerne mod Tysklands naboer, og gennem resten af tiåret så danske politikere Storbritannien som en mulig støtte. Denne udeblev, men under besættelsen (1940-45) flygtede et antal danskere til London, bl.a. John Christmas Møller, der talte til den danske befolkning gennem BBC’s dansksprogede udsendelser. Ved Anden Verdenskrigs afslutning var det Storbritannien, der stod som Danmarks befrier. Chefen for de britiske styrker i Nordtyskland, feltmarskal Montgomery, gæstede Danmark og blev modtaget med en begejstring for Storbritannien, der ikke var set før og næppe overgået siden. Alt hvad der kunne sættes i forbindelse med Storbritannien blev i 1945 omfattet med sympati. Under Den Kolde Krig (1947-89) var Storbritannien Danmarks tættest ikke-nordiske allierede og i en række alliancepolitiske spørgsmål delte landene interesser. Danmark lod sig også optage i EF sammen med Storbritannien i 1972-73. Og handelspolitisk stod Storbritannien i generationer som Danmarks vigtigste aftager af landbrugsprodukter. Men også kulturelt stod Storbritannien stærkt. Store britiske udstillinger og festuger understregede i de første efterkrigsår den danske fascination af Storbritannien. The Beatles, Tommy Steele og David Bowie var ikoner i danske musikmiljøer fra 1960’erne til 80’erne. Og i 1980’ernes konservative årti fremstod Mrs. Thatcher som et ikon for mange ungkonservative danskere. Og så er forfattere som Charles Dickens, Virginia Woolf, Alistair MacLean og T.S. Eliot slet ikke nævnt.
Danmarks forhold til Storbritannien handler altså om krig og fred, fjender og venner, foragt og fascination, politik, økonomi og kultur. Vi skal i semestret berøre alle disse forhold, men vi skal også gå i dybden med enkelte emner, som de studerende skal skrive opgaver om. Det vil være muligt at skrive om hele perioden, men tyngdepunktet i undervisning vil være på årene fra slutningen af 1800-tallet til Den Kolde Krigs afslutning.
I kursets begyndelse og derefter sideløbende med undervisningen i de historiske forløb vil vi gennemgå kommunikationsteoretisk litteratur og deltagerne skal aflevere en opgave omhandlende formidling og kommunikationsteori efter en måned. Undervejs skal alle deltagere holde korte mundtlige oplæg efter eget emnevalg. Oplægget skal målrettes en bestemt modtagergruppe, f.eks et radioforedrag, en præsentation for skoleelever osv. Der skal afleveres powerpoint-udskrifter og dertil knyttede overvejelser til den mundtlige formidling. Det sker senest 1. april. Endelig skrives et større kommunikationsprojekt til en given målgruppe. Projektet, der fylder 15 sider, falder indenfor et selvvalgt område og kan skrives i forskellige genrer.
Faglige mål (udover de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• præsentere og diskutere generelle teorier og synspunkter vedr. faglig kommunikation. Heri skal indgå overvejelser om forskellige målgrupper og de krav, som forskellige målgrupper stiller til en tekst/et foredrag. Synspunkterne vedr. faglig kommunikation skal tilpasses historiefagets genrer og problemstillinger
• beherske og kunne diskutere overordnede problemstillinger vedr.:
- Dansk-britiske forbindelser 1807-1989
- Dansk politik over for Storbritannien
- Britisk politik over for Danmark
- Billedet af Storbritannien i Danmark i det 20. århundrede
- Storbritannien betydning som handelspolitisk partner
• fremlægge og diskutere hovedsynspunkter og faglig tilgang i den gennemgåede litteratur og kilder
• vurdere og formulere synspunkter vedr. kommunikative princippers anvendelse på det specifikke faglige stof |
| Litteratur: |
- Britain and Denmark. Political, Economic and Cultural Relations in the 19th and 20th Centuries. Ed.: Jørgen Sevaldsen et al. Museum Tusculanum Press, 2003 (658 p).
- Jens Rahbek Rasmussen: Modernitet eller åndsdannelse. København: Museum Tusculanums Forlag, 2003.
Uddrag af:
- Jens Rahbek Rasmussen og Nils Arne Sørensen: Briterne og Europa. København: DUPI, 1997.
Kilder:
- Ambassadeindberetninger fra Den Britiske Ambassade vedr. dansk-britiske relationer 1945-72.
Dertil kommer kommunikationsteoretisk litteratur (kompendium) |
| Tilmelding: |
Undervisningstilmelding foretages i Selvbetjeningen på KUnet:
[Blanketnavn: Historie, 4. semester: Omr. D, BA, Forår 2013]
Ordinær tilmeldingsperiode: 15. november til 3. december.
Eftertilmeldingsperiode: 28. januar – 11. februar.
I forbindelse med den ordinære undervisningstilmelding skal der vælges 4 af de 6 udbudte kurser i 38. Område D: Historie og kommunikation i prioriteret rækkefølge, hvis man vil være sikker på holdplads inden der åbnes for eftertilmeldingsperioden i Selvbetjeningen.
Resultatet af tilmeldingerne vil senest fremgå af Selvbetjeningen den 28. januar.
I Eftertilmeldingsperioden fremgår det af Selvbetjeningen hvilke hold der har ledige pladser.
Visuelle guider til tilmelding, tjek af tilmelding, valg af hold og afmelding |
| Eksamensform: |
Fagelement 38 [HHIB00381E] (15 ECTS):
Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Hjemmeopgaven må have et omfang på maks. 15 normalsider. Hjemmeopgaven skal indeholdende en kort redegørelse for de kommunikationsmæssige overvejelser vedrørende formidlingen af det valgte stof til den givne målgruppe samt den valgte genres muligheder og begrænsninger (1-2 sider) samt en fremlæggelse af det faglige stof i en valgt given formidlingsform.
Opgave 1: Kommunikationsteoretisk opgave: På grundlag af et valgt fagligt område og en valgt målgruppe stiller underviseren en opgave, hvori der skal redegøres for og diskuteres overvejelser omkring afsender- og modtagerperspektiver. Kommunikationsteoretiske overvejelser inddrages i opgaven. Desuden skitseres formidlingen af det faglige stof i synopsisform. Samlet omfang på maks. 5 normalsider.
Opgave 2: En udskrift af en powerpointpræsentation til en mundtlig præsentation af et valgt fagligt område med henblik på en valgt målgruppe. Præsentationen ledsages af kommunikationsfaglige overvejelser vedr. mundtlig formidling til den givne målgruppe på max 1-2 normalsider.
Begge opgaver afleveres i holdets Absalon-system til en frist fastsat af underviseren.
Censurform: Intern.
Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen.
Fordeling af emner for fagelementer med individuelt valgt pensum (Bacheloruddannelsen, 2005-ordningen)
Der består følgende indholdsmæssige bindinger på fagelementerne med individuelt
valgt emne (fagelement 25 (Område A), fagelement 34 (Område B), fagelement 37 (Område C), fagelement 38 (Område D) og fagelement 39 (Bachelorprojekt)):
Krav til fordeling i tid:
• et af disse fagelementer skal have hovedvægt efter 1914.
• et af disse fagelementer skal have hovedvægt før 1500.
• et af disse fagelementer skal have hovedvægt i perioden 1500-1914.
Årstallene gælder for områder, der geografisk har hovedvægt i den europæiske
kulturkreds. I andre tilfælde skal årstalsgrænserne tilpasses, så der er tale om
samfund, der udviser (tilnærmet) tilsvarende træk.
Krav til fordeling i rum:
• mindst ét af disse fagelementer skal have emne fra Danmarks historie.
• mindst et af disse fagelementer skal have emne fra ikke dansk historie.
Se Studieordningen.
Find mere information om eksamen på Bachelor-niveau. |
| Kursus hjemmeside: |
 |
| Kursus hjemmeside: |
Når man har fået status Plads i Selvbetjeningen på KUnet kan der gå op til tre hverdage før der åbnes for adgang til kursusrummet i Absalon. Hvis man ikke efter tre hverdage er knyttet til kursusrummet i Absalon, skal henvendelse ske til Christian Thorup Lund, e-mail: chrislund@hum.ku.dk, med oplysning om: navn, KU-brugernavn, CPR-nr., fagelement og hold.
Log på Absalon via KUnet. |
| Undervisnings- sprog: |
Kun dansk
|
| Sidst redigeret: |
23/1-2013 |