|
| Udgave: |
Forår 2013 Hum |
Semester: |
1 semester |
| Institutter: |
SAXO-Instituttet, Afdeling for Historie |
| Undervisere: |
Lars Hovbakke Sørensen, e-mail: lars.hovbakke@gmail.com |
| Skema- oplysninger: |
 Vis skema for kurset
Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplan for Det Humanistiske Fakultet Forår 2013 Hum |
| Første undervisningsgang: |
Tirsdag den 5.februar 2013, tid: 15-17, lok.: 16.1.14
Desuden tre fællesforelæsninger onsdag den 27. februar, 6. marts og 13. marts, tid: 15-17, Aud.: 23.0.50 |
| Undervisnings- form: |
Holdundervisning /seminar og tre fællesforelæsninger |
| Formål: |
Område D: Historie og kommunikation (fagelement 38) [HHIB00381E] (15 ECTS)
Bacheloruddannelsen, 2005-ordningen. |
| Indhold: |
Omkring år 1800 begyndte befolkningerne i Europa i stigende grad at identificere sig med deres nation. Danskerne begyndte at identificere sig med dét at være dansk, svenskerne med visse særligt svenske værdier, franskmændene med ”det særligt franske” osv. Den nationale identitet blev en vigtig identifikationsfaktor, der efterhånden kom til at reducere betydningen af andre identiteter, f.eks. den lokale identitet omkring landsbysamfundet, identifikationen med kirken osv.
I sidste halvdel af 1800-tallet blev den nye nationale identitet mange steder i Europa basis for udviklingen af en stærk nationalisme, som var rettet imod andre omkringliggende stater og nationer, og i 1. verdenskrig 1914-1918 og 2. verdenskrig 1939-1945 kulminerede denne udvikling med verdenshistoriens hidtil mest omfattende krige.
Trods de negative erfaringer med nationalismen fra første del af det 20. århundrede fortsatte nationen og ”det nationale” med at spille en stor rolle i mange europæiske stater og samfund efter 1945. Herunder ikke mindst det politiske liv, hvor partier med en stærk skepsis over for det europæiske samarbejde inden for rammerne af EF/EU samt en udpræget skeptisk holdning over for indvandring fra ikke-vestlige lande navnlig fra omkring 1970 begyndte at få vind i sejlene.
I kurset følger vi udviklingen af den nationale identitet og nationalismen i Europa fra udviklingen af de mange nye nationer i begyndelsen af 1800-tallet til de moderne EU- og indvandrerkritiske partiers og bevægelsers fremmarch i mange europæiske lande i slutningen af 1900-tallet og begyndelsen af det 21. århundrede.
Vi vil se på forskellige teorier om årsagerne til udviklingen af national identitet og nationalisme i Europa i perioden og belyse forskellene og lighederne mellem de europæiske lande med hensyn til, hvilken rolle og betydning, det nationale har haft i de forskellige lande. Hvorfor har Dansk Folkeparti og Fremskrittspartiet for eksempel stået så stærkt i hhv. Danmark og Norge i mange år, mens lignende partier indtil for nyligt ikke har haft den samme styrke i lande som Sverige, Finland, Storbritannien, Belgien, Spanien og Portugal? Hvorfor har EF/EU-skepsisen siden EF’s oprettelse i 1957 generelt stået stærkere i de nordiske lande end i andre små lande i Europa, som f.eks. Holland, Belgien og Luxembourg? Og hvorfor er tilslutningen til anti-EU og anti-immigrationspartierne generelt vokset i Europa siden begyndelsen af 1970’erne og navnlig i de første år af det 21. århundrede? Vi vil i kurset forsøge at finde svar på nogle af disse spørgsmål med udgangspunkt i en række analyser af, hvordan det nationale og nationalismen har udviklet sig i de forskellige lande i Europa siden begyndelsen af 1800-tallet.
Faglige mål (udover de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• gennemføre et skriftligt projekt, der eksemplarisk analyserer en problemstilling inden for temaet: ”Nationer og nationalisme i Europa ca. 1800-2013”
• perspektivere det emne, der fokuseres på i projektet, til en bredere europæisk historisk kontekst
• diskutere forskellige mulige fortolkninger af den historiske udvikling, der undersøges i projektet, med udgangspunkt i relevant historisk faglitteratur og evt. relevante primære kilder
• gennemføre projektet og formidle dens resultater ved hjælp af et korrekt, klart og forståeligt skriftligt dansk, der lever op til fagets grundlæggende akademiske standarder
• anvende relevante teorier og/eller teoretiske begreber fra kommunikationsteori, teorier om national identitet og nationalisme, diskursanalyse, begrebshistorie og/eller international politik teori på den valgte problemstilling |
| Litteratur: |
- Philip Spencer & Howard Wollman: Nationalism: A Critical Introduction. London, SAGE 2002.
- E.J. Hobsbawm: Nations and nationalism since 1780. Cambridge University Press, 1992 (2.ed.).
- Piero Ignazi: Extreme right parties in Western Europe (expanded and updated). Oxford University Press, 2006.
- Derek W. Urwin: A political history of Western Europe since 1945. London, Longman, 1997 (5th ed.).
- Peer Stray Jørgensen: Talegaver: mundtlig fremstilling for studerende. Samfundslitteratur, 2001.
Der vil desuden indgå enkelte andre, mindre tekster (kilder mv.) + et kompendium med tekster om kommunikationsteori. |
| Tilmelding: |
Undervisningstilmelding foretages i Selvbetjeningen på KUnet:
[Blanketnavn: Historie, 4. semester: Omr. D, BA, Forår 2013]
Ordinær tilmeldingsperiode: 15. november til 3. december.
Eftertilmeldingsperiode: 28. januar – 11. februar.
I forbindelse med den ordinære undervisningstilmelding skal der vælges 4 af de 6 udbudte kurser i 38. Område D: Historie og kommunikation i prioriteret rækkefølge, hvis man vil være sikker på holdplads inden der åbnes for eftertilmeldingsperioden i Selvbetjeningen.
Resultatet af tilmeldingerne vil senest fremgå af Selvbetjeningen den 28. januar.
I Eftertilmeldingsperioden fremgår det af Selvbetjeningen hvilke hold der har ledige pladser.
Visuelle guider til tilmelding, tjek af tilmelding, valg af hold og afmelding |
| Eksamensform: |
Fagelement 38 [HHIB00381E] (15 ECTS):
Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Hjemmeopgaven må have et omfang på maks. 15 normalsider. Hjemmeopgaven skal indeholdende en kort redegørelse for de kommunikationsmæssige overvejelser vedrørende formidlingen af det valgte stof til den givne målgruppe samt den valgte genres muligheder og begrænsninger (1-2 sider) samt en fremlæggelse af det faglige stof i en valgt given formidlingsform.
Opgave 1: Kommunikationsteoretisk opgave: På grundlag af et valgt fagligt område og en valgt målgruppe stiller underviseren en opgave, hvori der skal redegøres for og diskuteres overvejelser omkring afsender- og modtagerperspektiver. Kommunikationsteoretiske overvejelser inddrages i opgaven. Desuden skitseres formidlingen af det faglige stof i synopsisform. Samlet omfang på maks. 5 normalsider.
Opgave 2: En udskrift af en powerpointpræsentation til en mundtlig præsentation af et valgt fagligt område med henblik på en valgt målgruppe. Præsentationen ledsages af kommunikationsfaglige overvejelser vedr. mundtlig formidling til den givne målgruppe på max 1-2 normalsider.
Begge opgaver afleveres i holdets Absalon-system til en frist fastsat af underviseren.
Censurform: Intern.
Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen.
Fordeling af emner for fagelementer med individuelt valgt pensum (Bacheloruddannelsen, 2005-ordningen)
Der består følgende indholdsmæssige bindinger på fagelementerne med individuelt
valgt emne (fagelement 25 (Område A), fagelement 34 (Område B), fagelement 37 (Område C), fagelement 38 (Område D) og fagelement 39 (Bachelorprojekt)):
Krav til fordeling i tid:
• et af disse fagelementer skal have hovedvægt efter 1914.
• et af disse fagelementer skal have hovedvægt før 1500.
• et af disse fagelementer skal have hovedvægt i perioden 1500-1914.
Årstallene gælder for områder, der geografisk har hovedvægt i den europæiske
kulturkreds. I andre tilfælde skal årstalsgrænserne tilpasses, så der er tale om
samfund, der udviser (tilnærmet) tilsvarende træk.
Krav til fordeling i rum:
• mindst ét af disse fagelementer skal have emne fra Danmarks historie.
• mindst et af disse fagelementer skal have emne fra ikke dansk historie.
Se Studieordningen.
Find mere information om eksamen på Bachelor-niveau. |
| Kursus hjemmeside: |
 |
| Kursus hjemmeside: |
Når man har fået status Plads i Selvbetjeningen på KUnet kan der gå op til tre hverdage før der åbnes for adgang til kursusrummet i Absalon. Hvis man ikke efter tre hverdage er knyttet til kursusrummet i Absalon, skal henvendelse ske til Christian Thorup Lund, e-mail: chrislund@hum.ku.dk, med oplysning om: navn, KU-brugernavn, CPR-nr., fagelement og hold.
Log på Absalon via KUnet. |
| Undervisnings- sprog: |
Kun dansk
|
| Sidst redigeret: |
23/1-2013 |