| Indhold: |
’Træghed’ og ’forandring’ er træk, der karakteriserer klimaområdet - ikke kun på det politiske plan eller hos borgerne, trægheden ses også akademisk: Trods kommende klimaforandringer er sociologisk forskning i klimafeltet i høj grad fraværende, og klimasociologi et endnu endnu ikke etableret felt. Kurset udspringer af en oplevet mangel på sociologisk fokus på klima og klimaforandringernes implikationer for mennesker i det senmoderne velfærdssamfund. Vi vil bl.a. beskæftige os med udfordringen i de forskellige opfattelser af klima, herunder klima forstået som ”praksis”, ”moral”, ”natur” og ”miljø”. Teoretiske begreber i kurset bliver ”resilience”, ”adaptation”, ”agency” og ”kognitiv dissonans”. Vi gennemgår praksisteorier og deres potentiale i et klimasociologisk felt, idet vi ønsker at skabe en bevidsthed blandt deltagerne om, at klima kan ses som et moralsk felt, der må ’handles’ frem for ’tænkes’. Tilsvarende er det målet, at de studerende ved empirisk feltarbejde erfarer og efterfølgende teoretisk/analytisk illustrerer udfordringerne med at igangsætte forandringsprocesser omkring klima/miljøuvenlig praksisser hen imod en mere klima/miljøbevidst livsstil.
Uge 8 (mandag d. 18. februar, 2013) v. Peter Gundelach & Bettina Hauge:
Del 1: Introduktion: De kommende klimaforandringer og den forsvundne klimasociologi? ”Appetitvækker” og gennemgang af kursets struktur.
Del 2: Sociologisk teori om klimaet: Opgør med Giddens’ paradoks
Underviser gennemgår centrale teoretikeres klimaperspektiver (Urry, Beck, Giddens) og tilbageviser Giddens’ paradoks.
Pensum:
IPCC-rapporten (uddrag, executive summary)
Hastrup, K. (2011). Klimaforklaringer, i Tidsskriftet Antropologi, nr. 64
Lever-Tracy, C. (2008): ‘Global Warming and Sociology’, Current Sociology 56(3): 445-466
American Sociological Association (2010): Workshop on Sociological Perspectives on Global Climate Change – ‘Background’, pp. 9-29 - http://www.asanet.org/research/NSFClimateChangeWorkshop_120109.pdf
Uge 9 (mandag d. 25 februar):
Del 1: Klima som vidensfelt
Pensum:
Yearley, S. (2009): ‘Sociology and Climate Change after Kyoto: What Roles for Social Science in Understanding Climate Change?’, Current Sociology 57(3): 389-405
Del 2: Viden om klimaet
Gæsteforelæser: Esther Nørregaard-Nielsen
Videnskapitlet i Klimaets Sociale Tilstand.
Uge 10 (mandag d. 4. marts)
Ønsket om at handle
Hvem handler? Hvordan handler de? Begrebet “resilience” og “agency”. Unge danskeres handlemønstre gennemgåes – de 3 profiler i korrespondance-analysen.
Pensum:
Kapitel i Klimaets Sociale Tilstand - korrespondanceanalysen.
Alaimo, S. (2009): Insurgent Vulnerability and the Carbon Footprint of Gender, Women, Gender & Research 18(3-4): 22-35
Theories of Resilience -
http://www.stockholmresilience.org/download/18.5004bd9712b572e3de680006830/seed-carl-folke-on-resilience.pdf
Gunderson, L.H., and C. Folke (2011): Editorial - Resilience 2011: leading transformational change. Ecology and Society 16(2):30
Hastrup, K. (2009): Arctic hunters: Climate variability and social flexibility, 245-270 i K. Hastrup (ed.) The Question of Resilience: Social Responses to Climate Change. Copenhagen: Royal Danish Academy of Sciences
Krasny, M., Lundholm, C., & Plummer, P. (2011): Resilience in Social-Ecological Systems: the Role of Learning and Education. London: Routledge +
Lansing, J. and S. Downey (2011): Anthropology and Complexity. In Clifford Hooker, ed., Philosophy of Complex Systems, Vol 10 of Handbook of the Philosophy of Science. 2011. North Holland: Elsevier, pp 569-601
Uge 11 (mandag 11. marts):
Om træghed og manglende forandring i hverdagens praksisser. Introduktion af praksisteori. Diskussion af temaer mhp feltarbejde.
Pensum:
Kapitel i bogen Klimaets Sociale Tilstand (Kognitiv dissonans.)
Hand, M., Shove, E., and Southerton, D. (2005). Explaining Showering: a Discussion of the Material, Conventional, and Temporal Dimensions of Practice. Sociological Research Online, 10 (2).
Macnaghten, P. (2003): Embodying the environment in everyday life practices, Sociological Review 51 (1): 63-84
Røpke, I. (2009). Theories of practice — New inspiration for ecological economic studies on consumption. I Ecological Economics 68 (2009), 2490-97
Schatzki, T. (1996). Social practices: A Wittgensteinian approach to human activity and the social, New York, Cambridge University Press. (x-x)
Shove, E. (2003). Converging Conventions of Comfort, Cleanliness and Convenience, Journal of Consumer Policy, vol. 26, no. 4, pp. 395-418.
Spaargaren, G. (2005). Comfort, cleanliness plus convenience: The social organization of normality. Sociology. Journal of the British Sociological Association, 39, 177-179.
Uge 12 (mandag 18. marts):
Praksisteori fortsat – samt diskussion af hvilken praksis eller hvilket klimarelateret felt, der ønskes at laves feltarbejde omkring.
Pensum:
Gram-Hansen, K. (2011). Households' energy use – which is the more important: efficient technologies or user practices? Paper at conference: World Renewable Energy Congress 2011.
Hobson, K. 2003. Thinking Habits into Action: The role of knowledge and process in questioning household consumption practices. I Local Environment, 8 (1), 95-112
Shove, E., H. Chappells, L. Lutzenhiser & B. Hackett (2008). Comfort in a lower carbon society. Building Research and Information, 36, 307-311.
Urry, J. (2010): Consuming the Planet to Excess. I Theory, Culture & Society, 27 (2-3): 191-212
Uge 13 (påskeferie)
Uge 14, 15, 16 (mandag d. 1. april, 8. april samt 15. april):
Dataindsamling
Studerende laver – i grupper og med en forhåndsgodkendt problemstilling - feltarbejdsøvelse med indsamling af empiri. Supervision efter aftale.
Pensum fra metodelitteraturen:
Adler, P. and Peter Adler: Observational techniques. Handbook of Qualitative Research, Sage Publications 1994.
Grady, J. (2008): Visual Research at the Crossroads, in FQS, vol. 9, no. 3, Art. 38,
(http://www.qualitative-research.net/index.php/fqs/article/view/1173/2619)
Uge 17 (mandag d. 22. april):
Fokus på forklaringer på træghed samt diskussion af oplevede problemer i felten.
Pensum:
Kang M. J and M. Glassman (2010). Moral action as social capital, moral thought as cultural capital. I Journal of Moral Education. Vol. 39 [1], 21-36.
Kapitel i Klimaets Sociale Tilstand, Douglas-analysen.
Kollmuss, A. & J. Agyeman. (2002): Mind the Gap: why do people act environmentally and what are the barrieres to pro-environmental behavior? I Environmental Education Research, 8 (3).
Uge 18 (mandag d. 29. april)v. Peter Gundelach & Bettina Hauge:
Konference med præsentation af praksisser og hovedresultater fra analysen (synopsis)
|