39. USA’s religiøse udvikling 1600-2012


Semesterangivelse: Efterårs kursus

 


Udgave: Efterår 2012 Hum
Tilvalgskode: Se under Formål
Årsværk: 15 ECTS

Semester:

1 semester
Institutter: SAXO-Instituttet, Afdeling for Historie
Undervisere: Regin Schmidt, e-mail: regins@hum.ku.dk
Skema- oplysninger:  Vis skema for kurset
Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplan for Det Humanistiske Fakultet Efterår 2012 Hum
Første undervisningsgang: onsdag den 5. september 2012 kl. 13-16 (lokale 17.1.26)
Undervisnings- form: Kurset består i holdundervisning /seminar og individuel vejledning.
Formål: Bachelorprojekt i historie, Fagelement 39 [HHIB00391U] (15 ECTS)
Bacheloruddannelsen, 2005-ordningen.
Indhold: Indtil for nylig var det en udbredt antagelse, at religiøse forestillinger vil uddø i takt med, at et samfund gennemgår en moderniseringsproces – dette er også blevet benævnt sekulariseringsprocessen. Det har imidlertid vist sig, at udviklingen i verdens eneste supermagt er gået den modsatte vej. USA blev grundlagt som et oplysningstidsprojekt, the Founding Fathers var ikke særligt troende (da Alexander Hamilton blev spurgt, hvorfor Gud ikke er nævnt i Forfatningen, svarede han: ”We forgot”), og den seneste forskning har anslået, at kun omkring 17 % af befolkningen var praktiserende religiøse. Siden da er religiøsiteten steget, det antages at over 60 % af amerikanerne er praktiserende troende, og religionen har også påvirket den politiske udvikling i form af Det Kristne Højre. Hvad er forklaringen på denne udvikling?

Det er formålet med kurset at præsentere en række problemstillinger og temaer, som kan danne grundlag for den senere opgaveskrivning. Blandt disse kan nævnes:
- betydningen af adskillelsen af kirke og stat
- Puritanernes indflydelse på den amerikanske selvforståelse
- immigration og religion som identitetsskabende
- årsagerne til de religiøse vækkelser og deres indflydelse på det amerikanske demokrati
- religionens sanktionering af det økonomiske og sociale system (Gospel of Wealth)
- religionens betydning for folkelige bevægelser (antislaveri, spiritusforbuddet, fagbevægelsen, borgerretsbevægelsen)
- religionens indflydelse på den nationale identitet (Chosen Nation)
- Evangelisme, fundamentalisme og millenialisme
- forklaringen på det kristne højres mobilisering i 1970’erne

Det er også hensigten at gøre deltagerne bekendte med nogle centrale teorier og forklaringer af amerikansk religiøs udvikling:
- den etno-religiøse tese om stemmeafgivelse
- Max Webers teori om ’protestant work ethic’
- vækkelser som fremme af egalitarisme og demokratisering
- religion som transnationalt fænomen
- teorien om det frie religiøse marked

Faglige mål (udover de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• give en indføring i den historiografiske debat om religionens udvikling og rolle
• sætte religionens udvikling ind i en såvel tidsmæssig som geografisk kontekst
• kritisk undersøge centrale problemstillinger og forholde sig kritisk til teorier og forklaringer
• være bekendt med centrale kilder og i stand til at behandle dem kritisk
Litteratur: - Religion & American Politics. From the Colonial Period to the 1980s. Ed.: Mark A. Noll. Oxford University Press, New York & London, 1990.
- Themes in Religion & American Culture. Eds.: Philip Goff & Paul Harvey. The University of North Carolina Press, Chapel Hill & London, 2004.
- Clyde Wilcox and Carin Larson: Onward Christian Soldiers? The Religious Right in American Politics. (3rd.ed.). Westview Press, Boulder, Colorado, 2006.
Tilmelding: Undervisningstilmelding foretages i Selvbetjeningen på KUnet i perioden 16. maj til 1. juni.
Eftertilmeldingsperiode: 15. august – 10. september.
I forbindelse med den ordinære undervisningstilmelding skal der vælges 4 af de 8 udbudte kurser i Bachelorprojekt i historie i prioriteret rækkefølge, hvis man vil være sikker på holdplads inden eftertilmeldingsperioden indledes.
Resultatet af tilmeldingerne vil senest fremgå af Selvbetjeningen den 15. august.
Forsinket tilmelding og eventuelt holdskifte foretages i Selvbetjeningen i eftertilmeldingsperioden. Det vil i eftertilmeldingsperioden fremgå af Selvbetjeningen hvilke hold der har ledige pladser.
Eksamensform: Fagelement 39 [HHIB00391E] (15 ECTS):

Prøveform: Fri, skriftlig hjemmeopgave.
Censurform: Ekstern censur.
Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen.
Det er en betingelse for at kunne indstille sig til eksamen i Bachelorprojekt, at den studerende har bestået 120 ECTS-point af sit bachelorstudium. I de beståede prøver skal indgå Litteratur og information (fagelement 32) samt Historisk Metode A og B (fagelement 31 og 35).

Fordeling af emner for fagelementer med individuelt valgt pensum (Bacheloruddannelsen, 2005-ordningen)
Der består følgende indholdsmæssige bindinger på fagelementerne med individuelt valgt emne (fagelement 25 (Område A), fagelement 34 (Område B), fagelement 37 (Område C), fagelement 38 (Område D) og fagelement 39 (Bachelorprojekt)):

Krav til fordeling i tid:
• et af disse fagelementer skal have hovedvægt efter 1914.
• et af disse fagelementer skal have hovedvægt før 1500.
• et af disse fagelementer skal have hovedvægt i perioden 1500-1914.
Årstallene gælder for områder, der geografisk har hovedvægt i den europæiske kulturkreds. I andre tilfælde skal årstalsgrænserne tilpasses, så der er tale om samfund, der udviser (tilnærmet) tilsvarende træk.

Krav til fordeling i rum:
• mindst ét af disse fagelementer skal have emne fra Danmarks historie.
• mindst et af disse fagelementer skal have emne fra ikke dansk historie.

I øvrigt henvises til studieordningen.

Oplysning om tilmelding og afholdelse af eksamen annonceres via histopslag og på historie.ku.dk/eksamen.
Tilmeld dig histopslag her.
Kursus hjemmeside:
Kursus hjemmeside: Når man har fået bekræftet sin tilmelding i Selvbetjeningen på KUnet knyttes man automatisk til kursusrummet i Absalon op til semesterstart. Log på via KUnet med KU-brugernavn og Password. Hvis man ved semesterstart ikke er knyttet til kursusrummet i Absalon, skal henvendelse ske til Christian Thorup Lund, e-mail: chrislund@hum.ku.dk, med oplysning om: navn, KU-brugernavn, CPR-nr. og fagelement og hold.
Hvis undervisningstilmeldingen foretages i eftertilmeldingsperioden – eller der foretages holdskifte i eftertilmeldingsperioden - går der tre hverdage før tilknytningen i kursusrummet i Absalon er på plads.
Undervisnings- sprog: Kun dansk
Sidst redigeret: 21/5-2012



Københavns Universitet