|
| Udgave: |
Efterår 2012 Hum |
| Tilvalgskode: |
Se under Formål |
| Årsværk: |
15 ECTS |
Semester: |
1 semester |
| Institutter: |
SAXO-Instituttet, Afdeling for Historie |
| Undervisere: |
Lars Hovbakke Sørensen, e-mail: lars.hovbakke@gmail.com |
| Skema- oplysninger: |
 Vis skema for kurset
Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplan for Det Humanistiske Fakultet Efterår 2012 Hum |
| Første undervisningsgang: |
torsdag den 6. september 2012 kl. 13-15 (lokale 17.1.38) |
| Undervisnings- form: |
Holdundervisning /seminar |
| Formål: |
Område B: Valgfrit historisk tema, Fagelement 34 [HHIA00346U] (15 ECTS)
Bacheloruddannelsen, 2005-ordningen.
Tilvalgsstuderende:
Modul T1: Historisk tema, Fagelement 47271054 [HHIA00346U] (15 ECTS)
Tilvalgsstudiet på BA-niveau, 2007-ordningen. |
| Indhold: |
I stedet for at analysere Danmarks historie, Norges historie, Sveriges historie, Finlands historie osv. hver for sig er idéen med undervisningsforløbet, at betragte Nordens udvikling under ét med henblik på at undersøge i hvilket omfang og på hvilke måder, det er relevant at tale om en region med visse særlige karaktertræk, som adskiller regionen fra andre regioner i Europa, når det gælder den politiske, økonomiske og sociale udvikling fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til i dag.
Vi vil i undervisningsforløbet desuden analysere årsagerne til, at de nordiske samfund trods alle lighederne på visse centrale områder udviklede sig temmelig forskelligt i løbet af perioden. Demokratiet udviklede sig eksempelvis ikke i samme tempo i alle dele af Norden. Parlamentarismen blev indført i Norge allerede i 1884, mens den i Danmark og Sverige først slog igennem i hhv. 1901 og 1917. Hvorfor denne utakt i de nordiske landes demokratiske udvikling?
Store forskelle kan man også finde på det udenrigspolitiske område. Under 2. verdenskrig (1939-1945) blev Danmark og Norge besat af Tyskland, mens Sverige opretholdt sin neutralitet, Finland kom i krig med Sovjetunionen, og Island blev besat af allierede tropper. Efter krigen blev der ført forhandlinger om dannelsen af et skandinavisk forsvarsforbund (1948-49), men forhandlingerne kuldsejlede, og de nordiske landes veje skiltes. Danmark, Norge og Island meldte sig ind i NATO i 1949, mens Sverige og Finland valgte at stå udenfor. Hvad var baggrunden for de meget forskellige udenrigspolitiske prioriteringer landene imellem?
I diskussionen om et evt. EF-medlemskab, som blev aktuel fra midten af 1950’erne, stillede alle de nordiske lande sig skeptiske. Dette var et fælles nordisk træk, som klart adskilte de nordiske lande fra f.eks. de små lande Holland, Belgien og Luxembourg, som lå placeret centralt på det europæiske kontinent. I 1950’erne og 1960’erne forsøgte de nordiske regeringer at danne et Nordisk Fællesmarked som et alternativ til indmeldelse i EF. Vi vil både diskutere årsagerne til Nordens skepsis over for det øvrige Europa og årsagerne til, at de nordiske lande på trods af denne til sidst valgte forskellige veje i deres Europa-politik. Planerne om dannelsen af et nordisk fællesmarked brød endegyldigt sammen i 1970 og efter en folkeafstemning i 1972 trådte Danmark ind i EF i 1973, mens alle ”broderlandene” blev udenfor, for Norges vedkommende efter en folkeafstemning, hvor et flertal stemte imod medlemskab. Først i 1995 meldte to af de øvrige nordiske lande (Sverige og Finland) sig ind i EU, som det nu var kommet til at hedde. Norge og Island blev imidlertid stadig stående uden for.
Vi vil i undervisningen koncentrere os om nogle af de væsentligste forskelle og ligheder mellem de nordiske landes politiske, økonomiske og sociale udvikling i perioden fra opløsningen af den svensk-norske personalunion i 1905 og frem til i dag. Desuden vil vi diskutere udviklingen af forestillingen om det nordiske fællesskab og baggrunden for denne. Ligner vi hinanden så meget, som vi går og tror. Er forestillingen om en særlig nordisk samfundsmodel en myte eller en realitet? Hvorfor ser de ledende danske og svenske politikere så forskelligt på spørgsmålet om flygtninge og indvandrere, hvis de nordiske lande ligner hinanden så meget, som vi bilder os ind? Og hvorfor har det nordiske samarbejde inden for visse områder (f.eks. velfærdsområdet, det sociale område, miljøområdet og kulturområdet) været en kæmpesucces, mens det aldrig er lykkedes at skabe et nordisk samarbejde om ”tunge” politiske emner som for eksempel sikkerhedspolitik og markedspolitik?
I forbindelse med undersøgelsen af disse og en række andre problemstillinger inden for perioden vil vi se på, hvordan Nordens historie er blevet behandlet og beskrevet af forskellige historikere. Vi vil inddrage generelle teorier om bl.a. udviklingen af national identitet og nationalisme, ligesom vi vil stifte bekendtskab med forskellige teoriretninger inden for studiet af international politik.
Kursets faglige mål (udover de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset
• eksemplarisk analysere en problemstilling inden for temaet Nordens historie 1905-2012, herunder foretage komparation mellem udviklingen i forskellige nordiske lande med hensyn til den pågældende problemstilling
• perspektivere det emne, der fokuseres på i projektet, til en bredere nordisk og europæisk historisk kontekst
• diskutere forskellige mulige fortolkninger af den historiske udvikling, der undersøges i projektet, med udgangspunkt i relevant historisk faglitteratur og evt. relevante primære kilder
• redegøre for sine argumenter, sin analyse og dens resultater ved hjælp af et korrekt, klart og forståeligt mundtligt dansk, der lever op til fagets grundlæggende akademiske standarder
• anvende relevante teorier og/eller teoretiske begreber fra kommunikationsteori, teorier om national identitet og nationalisme, diskursanalyse, begrebshistorie og/eller international politik teori på den valgte problemstilling |
| Litteratur: |
- Berge Furre: Norsk historie 1914-2000. Oslo, 2000.
- Lars I. Andersson: Sveriges historia under 1800- och 1900-talen. Stockholm, 2003.
- Lars Hovbakke Sørensen: Slagsbrødre eller broderfolk. Nordens historie gennem 1300 år. København 2004.
Samt mindre uddrag af diverse andre tekster. |
| Tilmelding: |
Undervisningstilmelding foretages i Selvbetjeningen på KUnet i perioden 16. maj til 1. juni.
Eftertilmeldingsperiode: 15. august – 10. september.
I forbindelse med den ordinære undervisningstilmelding skal der vælges 4 af de 7 udbudte kurser i Område B [BA-tilvalg: Modul T1] i prioriteret rækkefølge, hvis man vil være sikker på holdplads inden eftertilmeldingsperioden indledes.
Resultatet af tilmeldingerne vil senest fremgå af Selvbetjeningen den 15. august.
Forsinket tilmelding og eventuelt holdskifte foretages i Selvbetjeningen i eftertilmeldingsperioden. Det vil i eftertilmeldingsperioden fremgå af Selvbetjeningen hvilke hold der har ledige pladser.Undervisningstilmelding foretages i Selvbetjeningen på KUnet i perioden 16. maj til 1. juni.
Eftertilmeldingsperiode: 15. august – 10. september.
I forbindelse med den ordinære undervisningstilmelding skal der vælges 4 af de 7 udbudte kurser i Område B [BA-tilvalg: Modul T1] i prioriteret rækkefølge, hvis man vil være sikker på holdplads inden eftertilmeldingsperioden indledes.
Resultatet af tilmeldingerne vil senest fremgå af Selvbetjeningen den 15. august.
Forsinket tilmelding og eventuelt holdskifte foretages i Selvbetjeningen i eftertilmeldingsperioden. Det vil i eftertilmeldingsperioden fremgå af Selvbetjeningen hvilke hold der har ledige pladser. |
| Eksamensform: |
Fagelement 34 [HHIB00341E] (15 ECTS):
Prøveform: Bunden mundtlig sagsfremstilling med materiale (synopsis).
Censurform: Ekstern censur.
Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen.
Fordeling af emner for fagelementer med individuelt valgt pensum (Bacheloruddannelsen, 2005-ordningen)
Der består følgende indholdsmæssige bindinger på fagelementerne med individuelt
valgt emne (fagelement 25 (Område A), fagelement 34 (Område B), fagelement 37 (Område C), fagelement 38 (Område D) og fagelement 39 (Bachelorprojekt)):
Krav til fordeling i tid:
• et af disse fagelementer skal have hovedvægt efter 1914.
• et af disse fagelementer skal have hovedvægt før 1500.
• et af disse fagelementer skal have hovedvægt i perioden 1500-1914.
Årstallene gælder for områder, der geografisk har hovedvægt i den europæiske
kulturkreds. I andre tilfælde skal årstalsgrænserne tilpasses, så der er tale om
samfund, der udviser (tilnærmet) tilsvarende træk.
Krav til fordeling i rum:
• mindst ét af disse fagelementer skal have emne fra Danmarks historie.
• mindst et af disse fagelementer skal have emne fra ikke dansk historie.
Tilvalgsstuderende:
Modul T1: Historisk tema, Fagelement 47271054 [HHIB10541E] (15 ECTS) :
Prøveform: Bunden, mundtlig sagsfremstilling med materiale (synopsis).
Censurform: Ekstern censur.
Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen.
I øvrigt henvises til studieordningen.
Oplysning om tilmelding og afholdelse af eksamen annonceres via histopslag og på historie.ku.dk/eksamen.
Tilmeld dig histopslag her. |
| Kursus hjemmeside: |
 |
| Kursus hjemmeside: |
Når man har fået bekræftet sin tilmelding i Selvbetjeningen på KUnet knyttes man automatisk til kursusrummet i Absalon op til semesterstart. Log på via KUnet med KU-brugernavn og Password. Hvis man ved semesterstart ikke er knyttet til kursusrummet i Absalon, skal henvendelse ske til Christian Thorup Lund, e-mail: chrislund@hum.ku.dk, med oplysning om: navn, KU-brugernavn, CPR-nr. , kursustitel og eksamenstype.
Hvis undervisningstilmeldingen foretages i eftertilmeldingsperioden – eller der foretages holdskifte i eftertilmeldingsperioden - går der tre hverdage før tilknytningen i kursusrummet i Absalon er på plads. |
| Undervisnings- sprog: |
Kun dansk
|
| Sidst redigeret: |
21/5-2012 |