|
| Udgave: |
Efterår 2012 Hum |
| Tilvalgskode: |
Se under Formål |
| Årsværk: |
15 ECTS |
Semester: |
1 semester |
| Institutter: |
SAXO-Instituttet, Afdeling for Historie |
| Undervisere: |
Signe Nipper Nielsen, e-mail: signe.nipper@gmail.com |
| Skema- oplysninger: |
 Vis skema for kurset
Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplan for Det Humanistiske Fakultet Efterår 2012 Hum |
| Første undervisningsgang: |
onsdag den 5. september 2012 kl. 15-17 (lokale P7) |
| Undervisnings- form: |
Holdundervisning /seminar |
| Formål: |
Område B: Valgfrit historisk tema, Fagelement 34 [HHIA00343U] (15 ECTS)
Bacheloruddannelsen, 2005-ordningen.
Tilvalgsstuderende:
Modul T1: Historisk tema, Fagelement 47271054 [HHIA00343U] (15 ECTS)
Tilvalgsstudiet på BA-niveau, 2007-ordningen. |
| Indhold: |
Under den såkaldte naturvidenskabelige revolution og i oplysningstiden, tiden ca. 1543-1800, undergik opfattelsen og studiet af naturen og menneskekroppen i Vesten nogle omfattende forandringer, der kan forstås som fremkomsten af den moderne vestlige naturvidenskab og medicin.
Kurset sætter fokus på disse forandringer og anlægger et kultur- og socialhistorisk perspektiv på medicin- og naturvidenskabshistorien. Vi vil behandle udvalgte brede temaer, inklusive vidensproduktion, natursyn og naturerkendelse og krop. Kurset tager udgangspunkt i, at viden skabes og forandres i samspil med de skiftende kulturelle, politiske og økonomiske strømninger, og i at umiddelbart faste og ahistoriske størrelser som naturen og kroppen derfor også er historisk foranderlige. I bredere forstand vil vi undersøge og diskutere begreber som ”modernitetens oprindelse”, objektivitetens og rationalitetens historie og sekulariseringsprocesser.
I tiden 1543-1800 blev menneskekroppen, planterne, dyrene, landene og stjernehimlen kortlagt og illustreret. Europæiske videnskabsfolk gik væk fra at bygge deres studier på traditionelle skrifter og tyede i stedet til direkte observation af verden omkring dem. Sideløbende fandt en række nye videnskabelige landvindinger sted, som senere har fået plads i den naturvidenskabshistoriske kanon. Europæiske lærde oprettede naturhistoriske museer fulde af alverdens mere eller mindre mærkværdige planter og dyr, de dannede lærde selskaber såsom det engelske Royal Society, de udgav tidsskrifter og samlinger af naturobservationer og udvekslede breve og gaver af naturhistorisk tilsnit på tværs af landegrænser. Denne udvikling blev ikke mindst foranlediget af den eksplosion af viden om naturen, som var medført af opdagelsen af den ”nye verden” på den anden side af Atlanten og den intensiverede samhandel mellem lande og verdensdele.
I undervisningen vil vi gennemgå både tematiske, teoretiske og historiografiske problemkomplekser, inklusive:
• Hvorfor skrive videnskabs- og medicinhistorie: Videnskab som kulturel konstruktion.
• Videnskabelige biografier: Heltefortællinger eller konstruktion af viden.
• Produktion af kendsgerninger eller ”facts”
• Objektivitetens historie
• Visuelle teknikker
• Vidneforklaringer og ”the gentleman thesis” – den sociale produktion af viden
• Ting og materialitet
• Fra naturvidenskab til naturfilosofi
• Medicinens udvikling
• Krop, køn, sex
• Forholdet mellem religion og videnskab
• Magi, demonologi og det okkulte
• Konstruktionen af racebegrebet
• Det monstrøse og den legende natur
• Naturhistorie og botanik
• Videnskabelige selskaber
• Den lærde republik
• Naturen og nationsbygningen
• Imperiebygning og naturvidenskab
• Viden som magt
Kursets faglige mål (udover de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset
• sætte forskellige former for naturfaglig og medicinsk vidensproduktion ind i en større social, kulturel og politisk ramme
• overordnet redegøre for og forstå de forandringer, der skete inden for naturvidenskab og medicin i perioden
• redegøre for og diskutere centrale debatter i historieskrivningen om kursets temaer |
| Litteratur: |
Vi vil i kurset anvende et kompendium med artikler, uddrag af tekster og kildemateriale.
Endvidere kan man orientere sig i følgende litteratur, der også mere generelt dækker perioden:
- Merry E. Wiesner-Hanks: Early Modern Europe, 1450-1789. Cambridge University Press, 2006.
- Dorinda Outram: The Enlightenment. Cambridge University Press, 2006.
- Roy Porter: The Enlightenment. Basingstoke, Palgrave, 2001.
- Oplysningens Verden. Idé, historie, videnskab og kunst. Red.: Ole Høiris & Thomas Ledet. Aarhus Universitetsforlag, 2007.
- Renæssancens verden: Tænkning, kulturliv, dagligliv og efterliv. Red.: Ole Høiris & Jens Vellev. Aarhus Universitetsforlag, 2006. |
| Tilmelding: |
Undervisningstilmelding foretages i Selvbetjeningen på KUnet i perioden 16. maj til 1. juni.
Eftertilmeldingsperiode: 15. august – 10. september.
I forbindelse med den ordinære undervisningstilmelding skal der vælges 4 af de 7 udbudte kurser i Område B [BA-tilvalg: Modul T1] i prioriteret rækkefølge, hvis man vil være sikker på holdplads inden eftertilmeldingsperioden indledes.
Resultatet af tilmeldingerne vil senest fremgå af Selvbetjeningen den 15. august.
Forsinket tilmelding og eventuelt holdskifte foretages i Selvbetjeningen i eftertilmeldingsperioden. Det vil i eftertilmeldingsperioden fremgå af Selvbetjeningen hvilke hold der har ledige pladser. |
| Eksamensform: |
Fagelement 34 [HHIB00341E] (15 ECTS):
Prøveform: Bunden mundtlig sagsfremstilling med materiale (synopsis).
Censurform: Ekstern censur.
Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen.
Fordeling af emner for fagelementer med individuelt valgt pensum (Bacheloruddannelsen, 2005-ordningen)
Der består følgende indholdsmæssige bindinger på fagelementerne med individuelt
valgt emne (fagelement 25 (Område A), fagelement 34 (Område B), fagelement 37 (Område C), fagelement 38 (Område D) og fagelement 39 (Bachelorprojekt)):
Krav til fordeling i tid:
• et af disse fagelementer skal have hovedvægt efter 1914.
• et af disse fagelementer skal have hovedvægt før 1500.
• et af disse fagelementer skal have hovedvægt i perioden 1500-1914.
Årstallene gælder for områder, der geografisk har hovedvægt i den europæiske
kulturkreds. I andre tilfælde skal årstalsgrænserne tilpasses, så der er tale om
samfund, der udviser (tilnærmet) tilsvarende træk.
Krav til fordeling i rum:
• mindst ét af disse fagelementer skal have emne fra Danmarks historie.
• mindst et af disse fagelementer skal have emne fra ikke dansk historie.
Tilvalgsstuderende:
Modul T1: Historisk tema, Fagelement 47271054 [HHIB10541E] (15 ECTS) :
Prøveform: Bunden, mundtlig sagsfremstilling med materiale (synopsis).
Censurform: Ekstern censur.
Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen.
I øvrigt henvises til studieordningen.
Oplysning om tilmelding og afholdelse af eksamen annonceres via histopslag og på historie.ku.dk/eksamen.
Tilmeld dig histopslag her. |
| Kursus hjemmeside: |
 |
| Kursus hjemmeside: |
Når man har fået bekræftet sin tilmelding i Selvbetjeningen på KUnet knyttes man automatisk til kursusrummet i Absalon op til semesterstart. Log på via KUnet med KU-brugernavn og Password. Hvis man ved semesterstart ikke er knyttet til kursusrummet i Absalon, skal henvendelse ske til Christian Thorup Lund, e-mail: chrislund@hum.ku.dk, med oplysning om: navn, KU-brugernavn, CPR-nr. , kursustitel og eksamenstype.
Hvis undervisningstilmeldingen foretages i eftertilmeldingsperioden – eller der foretages holdskifte i eftertilmeldingsperioden - går der tre hverdage før tilknytningen i kursusrummet i Absalon er på plads. |
| Undervisnings- sprog: |
Kun dansk
|
| Sidst redigeret: |
29/6-2012 |