| Indhold: |
Den radikale danske reformation? Reformationen i Viborg, København og Malmø o. 1526-1536
(The radical Danish Reformation? The reformation of Viborg, Copenhagen and Malmoe a. 1525-1536)
Det danske reformationsår sættes i enhver skolebog til 1536. Her indførtes ved Christian III’s sejr et nyt kirkestyre, sanktioneret af staten og hjulpet på vej af Wittenberg-teologer som Johann Bugenhagen og Peder Palladius. Den lutherske reformation.
Men den danske reformation begyndte meget før. I Husum hos Hermann Tast og i Haderslev hos den unge hertug Christian (III). Men centrene blev de store danske byer med deres respektive, men alligevel sammenvævede reformationsbevægelser: Viborg, København og Malmø. I disse danske storstæder var reformationen ikke nødvendigvis dogmatisk ’luthersk’, sådan som vi forstår det i dag. De kendte Luther; enkelte, som Hans Tausen havde også læst i Wittenberg: Men netop en skikkelse som Hans Tausen var også johanittermunk, humanistisk skolet, og teologisk influeret af forskellige tyske reformatorer. Det samme var Peder Laurentsen i Malmø. Også hos ham var indflydelsen fra den mere hårdtslående del af reformationsbevægelsen i Tyskland. De danske prædikanter, som de positivt betegnede sig selv, tog nemlig også ved lære af teologer som Andreas von Karlstadt, Andreas Osiander, Ulrich Zwingli og mangt et flyveblad fra det reformatoriske røre. For: Hvor ’luthersk’ var det, at Viborg by fra dag til anden nedrev 12 kirker og kapeller i byen? Eller, når de københavnske borgere ’svor at leve og dø på det prædikede ord’? Eller forkastede billederne – ’det var bedst, hvis der ingen var’, som det hedder i prædikanternes fælles 43 artikler fra 1530? Både hvad angår teologi og begivenheder var den danske reformationsbevægelse i de tre store byer præget af mere ’radikale’ teologiske tilgange, end vi forestiller os. Nok tænkte både de og deres modstandere sig, at det var en ’luthersk’ reformation, men med eftertidens og egne subtile øjne kan vi efterspore tidens teologiske divergenser og interne spændinger, og måske komme frem til en mere nuanceret forståelse af vores egen reformationstid.
Kurset vil give koncise gennemgange af de respektive byers reformationer og løbende gøre nedslag i forskellige danske reformatorers skrifter om udvalgte emner. Enkelte gange vil skriftgennemgangene blive suppleret af parallellæsning af de respektive forlæg.
Der påtænktes, alt efter kursusdeltagernes tid og lejlighed, en ekskursion til Malmø.
1. Reformationen i Danmark: Introduktion: Hovedlinjer og tidligere læsninger.
2. Det første røre: Frederik I’s kirkepolitik og reformationens fremkomst.
3. Hans Tausen: Johanitter, magister, prædikant.
4. Reformationen i Viborg 1: De artikler, som vi lærer her udi Viborg.
5. Reformationen i Viborg 2: Den nye kirke.
6. Herredagen i København 1530: De 43 københavnske artikler og religionssamtalerne.
7. Reformationen i København 1: Præstetro og borgertro.
8. Reformationen i København 2: Processen mod Hans Tausen, 1533.
9. Reformationen i Malmø 1: ’Forklaring og en ret årsag’.
Evt. ekstra undervisningsgang: Ekskursion til Malmø.
10. Reformationen i Malmø 2: Liturgi og dansk gudstjeneste.
11. Teologiske spidsfindigheder 1: Lex Christi; om skriften og troen.
12. Teologiske spidsfindigheder 2: Den rette kristne orden; om cølibatet og ægteskabet.
13. Den radikale danske reformation? Opsamlende forelæsning og diskussion.
Til hver gang læses et eller flere kildeskrifter, evt. i uddrag, for hovedparten på 1500-talsdansk. Der ydes hjælp og vejledning til læsning af disse. Dertil læses løbende artikler og dele af sekundærfremstillinger, fortrinsvis på dansk. Der vil forekomme læsning og henvisninger til tyske tekster.
Arbejdsformen vil som hovedregel være forelæsning og øvelse ved tekstgennemgange med fælles drøftelse. Derudover vil der i undervisningen kunne forekomme korte perioder af 5-10 minutters varighed, hvor der gives mulighed for drøftelse af problemstillinger og teologiske spørgsmål gruppevis i relation til tekstmaterialet. Ved en evt. ekskursion til Malmø er studenteroplæg ligeledes velkomne.
Kurset kan absolveres som valgfag ved udfærdigelse af skriftlig hjemmeopgave. Der ydes vejledning.
Litteraturliste lægges i Absalon efter endt tilmeldingsfrist.
|