| Indhold: |
Det seneste årti har der, i takt med postmodernismens afmatning, været en tilbagevendende og stigende interesse for modernitets- og modernismebegreberne. I de første tre årtier af det 20. århundrede foregår der, i mange lande og i mange kunstarter og -genrer, en bevidst eksperimenteren med nye former, der skal bringe en ny virkelighed til orde og billede. Omvæltningerne af formerne er i samspil, både positivt og negativt, med de store forandringer andetsteds, urbanisering, industrialisering, naturvidenskabens stigende betydning, den vestlige kolonisering på globalt plan m.m.
I dette kursus skal vi undersøge modernismens og avantgardebevægelsernes positioner i tidens kunst igennem en række af de litterære hovedfigurer i tiden, i lyrik, epik og drama, såvel i Danmark og Norden som i resten af Europa. Det drejer sig om forfattere som Sophus Claussen, Johs. V. Jensen, Södergran, Trakl, Kafka, Rilke, Pound, Eliot, Joyce, Proust og Lorca. Derudover skal vi indsnuse tidsånden gennem idehistoriske ekspeditioner til Nietzsche og Freud. Et af målene for kurset er at bringe indsigt i forholdet mellem den internationale modernisme og det danske og nordiske ”moderne gennembrud”, så vi begynder i det 19. århundrede, med moderne forgængere som Kierkegaard, Brandes, J.P. Jacobsen, Ibsen, Hamsun og Strindberg.
Der er ingen enighed om definitionen af modernistisk kunst, men en mulighed er at betragte den som bud på den æstetiske artikulering af fænomener som fragmentering, absurditet, chok, fremmedgørelse og sammenbrud. I hvert fald er tiden præget af kriser – i kunsten, sproget, religionen, køns- og familiemønstrene og i forståelsen af subjektet. I værklæsningerne skal vi diskutere de enkelte forfatteres forhold til traditioner og brud, både retorisk og tematisk.
|