| Indhold: |
Dette kursus undersøger et enkelt problem med mange facetter: nemlig udbredelsen af det engelske sprogs 700 år lange historie fra en marginaliseret position som et stort set ukendt sprog med oprindelse fra en afsidesliggende europæisk ø i det 14. århundrede til det verdensomspændende lingua-franca, det er i dag. Hvordan gik det til, at engelsk opnåede sådan en prominent verdensposition, og hvordan kan det være, at engelsk, igennem de sidste par århundreder, har formået at overgå nogle af dets største rivaler? Kurset vil fokusere på de politiske og sociale faktorer, som har muliggjort udbredelsen af engelsk.
Ud over dette konkrete faglige indhold er en del af kursets målsætning også at sætte den studerende i stand til at kunne opstille historiografiske problemstillinger, at kunne skelne mellem primære og sekundære tekster og at kunne forstå forholdet mellem historiografisk årsag og virkning. Kurset er altså også en indføring i historisk metode.
Undervisningen tager form af en ugentlig forelæsning, der følges op af to holdtimer pr uge. Timerne vil bestå af oplæg, diskussion og gruppearbejde. Hertil kommer praktiske øvelser i at finde og anvende relevante opslagsværker, netdatabaser, nyhedskilder og kildekritisk litteratur i forbindelse med studiet af historiske tekster. Informationssøgning er således et integreret element i kurset.
Eksamen består af to elementer: cirka midtvejs i semestret får den studerende stillet en opgave, der fordrer, at der søges informationer, vurderes kilder og som resultat skrives et essay. Essayet godkendes af underviseren, og man får også en evaluering af den skriftlige formidling. Den anden og afsluttende prøve er en ugeopgave, hvor læreren stiller en opgave. Herefter har man en uge til at udarbejde sin besvarelse, der skal afspejle anvendelse af følgende fire akademiske ressourcetyper: 1. et historisk opslagsværk som f.eks The Royal Historical Society Bibliography eller American Historical Association Guide to Historical Literature 2. En artikel fra et akademisk fagtidsskrift; 3. En monografi; 4. En elektronisk database. Der lægges i denne forbindelse vægt både på bevidstheden om metodisk brug af kilder, og på evnen til skriftlig formidling af problemorienterede diskussioner. Endelig skal man demonstrere sin indsigt i den engelsksprogede verdens historie og udvikling.
|