|
| Udgave: |
Efterår 2012 NAT |
| Point: |
7,5 |
| Blokstruktur: |
1. blok |
| Skemagruppe: |
A |
| Fagområde: |
andet |
| Institutter: |
Biologisk Institut |
| Uddannelsesdel: |
Bachelor niveau |
| Kontaktpersoner: |
Søren Christensen, Sektion Terrestrisk Økologi, tlf. 3532-2156 , e-mail: schristensen@bio.ku.dk |
| Andre undervisere: |
Michael Olesen, Kaj Sand Jensen, Jens Borum, Helge Ro-Poulsen, Anders Michelsen, Regin Rønn. |
| Skema- oplysninger: |
 Vis skema for kurset
Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplan for Det Naturvidenskabelige Fakultet Efterår 2012 NAT |
| Undervisnings- periode: |
Uge 36-45 |
| Undervisnings- form: |
Forelæsninger: 8 timer
Øvelser: 70 timer |
| Formål: |
At planlægge et forsøg inden for en biologisk problemstilling, udføre undersøgelsen, samt drage en konklusion på baggrund af egne data, alt i relation til problemstillingen. |
| Indhold: |
Hvis du tænker på eksperimentelt biologisk arbejde i felt eller laboratorium, eller hvis du skal vurdere data til brug i naturforvaltning – så er dette modulet for dig. Ethvert arbejde der kan stå distancen som basis for indgreb i naturen eller som banebrydende nyt forskningsresultat er grundlæggende opbygget af fire faser: (1) Man får en idé til en mulig sammenhæng (2) Man opstiller en testbar hypotese der belyser om sammenhængen gælder (3) man planlægger et forsøg/måleprogram til at teste hypotesen (4) man udfører undersøgelsen og gør resultaterne op (5) man tester sin hypotese mod data og konkluderer.
Gennem tre øvelser med forskellige biologiske problemstillinger bliver du fortrolig med denne arbejdsform og således bedre rustet i dit videre arbejde end nu, hvor du måske kun tænker i at måle ét eller andet og regne gennemsnittet ud – (4) ovenfor. Husk at hvis man ikke stiller nogen spørgsmål får man heller ingen svar, selvom man har en masse tal at regne på!
Kurset har fire dobbeltforelæsninger, hvor de fem faser i eksperimentelt arbejde gennemgås og belyses. I en heldagsøvelse bliver deltagerne fortrolige med brug af variansanalysen; det vigtigste redskab til opgørelse af forsøg inden test af resultaterne mod hypotesen. I kursets 2.-7. uge udføres tre øvelser:
(1) Mikroalgers lystilpasning og lysudnyttelse.
(2) Terrestriske primærproducenter og deres fysiologiske aktivitet i relation til ændret klima.
(3) Nedbrydersamfundets struktur og funktion i menneskepåvirket system.
I den første øvelse opstilles og udføres et forsøg i laboratoriet med algevækst. I anden øvelse bruges en permanent forsøgsopstilling i felten, hvor der manipuleres med indstråling, nedbør og temperatur. Her måles planternes dækningsgrad, refleksion, fotosyntese, stomatal konduktans, plantestress (chlorophyll fluorescens) og jordens fugtighed og temperatur. Tredie øvelse baserer sig på en forskellig sammensætning af jordbundsorganismer som følge af skovdrift. Vi undersøger trætypens indflydelse på jordbundsprocesser og –organisme i bevoksninger, der kan betragtes som et forsøg. Du får derfor prøvet den eksperimentelle arbejdsmetode på forskellige situationer som du senere vil komme ud for.
|
| Kompetence- beskrivelse: |
Du kan formulere en biologisk problemstilling og redegøre for dens elementer og de mulige sammenhænge.
Du er i stand til at formulere spørgsmål og hypoteser, der kan testes eksperimentelt, hvorved de i princippet kan falsificeres.
Du kan planlægge og gennemføre eksperimenter/dataindsamling med de nødvendige replikater som muliggør statistisk databehandling.
Du er i stand til at skrive en rapport over undersøgelsen, der indeholder abstrakt, indledning, formål, materialer og metoder, resultater, diskussion og konklusion.
Du vil kunne fremlægge undersøgelsens idé, væsentlige resultater og konklusioner og redegøre for svagheder og styrker i undersøgelsen.
|
| Målbeskrivelse: |
Den studerende skal blive fortrolig med den videnskabelige metode og de forskellige faser i arbejdet. Dette spænder fra ideen om et biologisk forhold, over opstilling af testbare hypoteser og planlægning af forsøg, til udførelse af forsøgene, beregninger, statistisk test af hypoteserne og udfærdigelse af rapport med konklusion.
Kan beskrive de forskellige, overordnede videnskabelige metoder (det beskrivende studium, det korrelative studium og det eksperimenterende studium).
Kan vurdere eksperimenterende studiers styrker, svagheder, begrænsninger og krav set i forhold til andre videnskabelige metoder.
Kan anvende og vurdere udvalgte teknikker, der anvendes i eksperimentelt økologisk arbejde.
Kan anvende den videnskabelige metode, omfattende afgrænsning af økologisk problemstilling, formulering af spørgsmål og hypoteser, planlægning og udførelse af forsøg.
Kan bruge det mest almindelige statistiske værktøj (ANOVA) til bearbejdning af indsamlede eksperimentelle data.
Kan udfærdige en rapport med klar præsentation af problemstilling, hypoteser, metoder, resultater, test af hypotese, diskussion af data og konklusion.
|
| Lærebøger: |
Ruxton, G.D. & Colegrave, N. 2006. Experimental design for the life sciences. Oxford, hele bogen.
Kompendium til kurset (ca 30 sider).
|
| Tilmelding: |
Der er tilmelding i perioden 15. maj - 1. juni. Tilmelding sker via selvbetjeningssystemet på KUnet |
| Faglige forudsætninger: |
Kurser svarende til: Almen Økologi, Populationsbiologi og Almen Mikrobiologi |
| Eksamensform: |
Gruppeaflevering af 3 rapporter i løbet af kurset. Man eksamineres individuelt med udgangspunkt i rapporten og kursets pensum. Det er således en fordel at have en god rapport, selvom den ikke tæller i ens eksamensresultat. Den individuelle mundtlige eksamination med ekstern censur ligger i 9. undervisningsuge i blokken. Der gives karakter efter 7-trinsskalaen.
Mundtlig reeksamen. |
| Eksamen: |
Mundtlig prøve den 8. november 2012.
Reeksamen: Mundtlig prøve den 31. januar 2013. |
| Kursus hjemmeside: |
 |
| Undervisnings- sprog: |
Kun dansk
|
| Sidst redigeret: |
8/5-2012 |