uc:sendtilenven runat server id uc_sendtilenven
Ændre størrelse på tekst Print

Religiøs tolerance fra Reformationen til Oplysningstiden


Semesterangivelse: Efterårs kursus

 


Udgave: Efterår 2012 Hum
Tilvalgskode: Se under Formål
Årsværk: 15 ECTS

Semester:

1 semester
Institutter: SAXO-Instituttet, Afdeling for Historie
Undervisere: Avner Shamir, e-mail: gdl628@hum.ku.dk
Skema- oplysninger:  Vis skema for kurset
Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplan for Det Humanistiske Fakultet Efterår 2012 Hum
Første undervisningsgang: fredag den 7. september 2012 kl. 11-13 og 15-17 (lokale 17.1.38)
Undervisnings- form: Holdundervisning / Seminar
Formål: Modul I-VI [HHIA03418U]
Kurset kan fortrinsvis anvendes som enten Modul I: Alment historisk område; Modul II: Historiske periodestudier; Modul III: Historie og tværfaglighed; Modul IV: Historisk-samfundsvidenskabeligt tema; Modul V: Kulturhistorisk Tema.
Periode: 1500-1914
Studieordning for kandidatuddannelsen i Historie, 2008-ordningen.

Tilvalgsstuderende (Bachelor):
Modul T4: Historisk Tilvalgsområde, Fagelement 47271050 [HHIB10501E] (15 ECTS)
Modul T5: Historisk Tilvalgsprojekt, Fagelement 47271051 [HHIB10511E] (15 ECTS)
Tilvalgsstudiet på BA-niveau, 2007-ordningen
.
Indhold: Hvornår og hvordan kom den religiøse tolerance til Europa? To modsigende forestillinger ser ud til at dominere vores ideer om religiøse tolerance i Europa. Den ene privilegerer den protestantiske reformation. Ifølge denne forestilling brød man med protestantismen ikke kun med Roms hegemoni i religiøse anliggender, men også med middelalderens religiøse intolerance. Den anden forestilling privilegerer oplysningstiden. Ifølge denne forestilling var det først med den sekulære tankegangs fremkomst i den sene 17. århundrede og i det 18. århundrede – og det vil sige efter "religionskrigene" – at ideen om religiøs tolerance for alvor fik fodfæste i Europa. Historien om religiøs tolerance er imidlertid ikke så simpel. For hvad er religiøs tolerance: Er det en abstrakt ide udviklet af filosofferne? En rettighed styret af jurister? En politisk overenskomst mellem stater og statsoverhoveder? Et fravær af krig og konflikt mellem befolkningsgrupper med forskellige religioner? Eller måske en konfliktfuldt sameksistens mellem folk med forskellige overbevisninger, der bor ved siden af hinanden? Mens man måske kan se, at den religiøse tolerance vinder frem i nogle forhold, så er det ikke så tydeligt, ja endda ser det ud til at gå den anden vej i andre forhold i perioden.

Hensigten med dette kursus er at undersøge religiøs tolerance og intolerance i perioden fra Luthers reformation til oplysningstiden. Kurset undersøger udviklingen og udbredelsen af ideen om religiøs tolerance, forhindringer og udfordringer for tolerancen, og tolerancen i praksis. På kurset vil vi diskutere filosofiske værker om tolerance, epokegørende begivenheder i den religiøse tolerances historie, spørgsmålet om religiøs vold, forholdet til ikke-kristne minoriteter, og tolerancens grænser. Ligeledes vil kurset tage hul på en teoretisk og historiografisk diskussion om, hvordan man kan bruge idehistorien, når man kortlægge tolerancens historie i det tidlig moderne Europa.

Kurset behandler europæisk historie generelt. Der vil dog være delvis fokus på England, da der i England er en lang tradition for at diskutere tolerance og en lang tradition for at skrive om tolerancens historie.

Faglige mål (udover de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• vise en grundlæggende forståelse for hvad tolerance er for noget
• demonstrere indsigt i de forhold, der udfordrede ideen om tolerance og de forhold der gjorde tolerance muligt
• være i stand til at analysere tekster fra perioden, der behandler spørgsmålet om tolerance
• reflektere over de problematikker, som er forbundet med at skrive idehistorie
Litteratur: - Perez Zagorin: How the Idea of Religious Toleration Came to the West. Princeton University Press, 2003.
- Benjamin J. Kaplan: Divided by Faith: Religious Conflict and the Practice of Toleration in Early Modern Europe. Harvard University Press, 2007.
Tilmelding: Undervisningstilmelding foretages i Selvbetjeningen på KUnet i perioden 16. maj til 1. juni.
Eftertilmeldingsperiode: 15. august – 10. september.
I forbindelse med den ordinære undervisningstilmelding skal der vælges 4 af de 11 udbudte kurser i Modul I-VI [BA-tilvalg: Modul T4 eller T5] i prioriteret rækkefølge, hvis man vil være sikker på holdplads(er) inden eftertilmeldingsperioden indledes.
Resultatet af tilmeldingerne vil senest fremgå af Selvbetjeningen den 15. august.
Forsinket tilmelding og eventuelt holdskifte foretages i Selvbetjeningen i eftertilmeldingsperioden. Det vil i eftertilmeldingsperioden fremgå af Selvbetjeningen hvilke hold der har ledige pladser.
Der skal vælges Modul [eksamenstype] i forbindelse med undervisningstilmeldingen, der kan ændres når der åbnes for redigering af eksamenstilmeldinger i efteråret.
Yderligere information om undervisningstilmelding
Eksamensform: Der henvises til studieordningen.

Oplysning om tilmelding og afholdelse af eksamen annonceres via histopslag og på historie.ku.dk/eksamen.
Tilmeld dig histopslag her.

Tilvalgsstuderende (Bachelor):
Modul T4: Historisk Tilvalgsområde, Fagelement 47271050 [HHIB10501E] (15 ECTS):
Prøveform: Bunden mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt udformet oplæg (synopsis).
Censurform: Ekstern censur.
Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen.

Modul T5: Historisk Tilvalgsprojekt, Fagelement 47271051 [HHIB10511E] (15 ECTS):
Prøveform A: Fri skriftlig hjemmeopgave.
Prøveform B: Formidlingsopgave.
Censurform: Ekstern censur.
Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen
.

I øvrigt henvises til studieordningen.
Kursus hjemmeside:
Kursus hjemmeside: Når man har fået bekræftet sin tilmelding i Selvbetjeningen på KUnet knyttes man automatisk til kursusrummet i Absalon op til semesterstart. Log på via KUnet med KU-brugernavn og Password. Hvis man ved semesterstart ikke er knyttet til kursusrummet i Absalon, skal henvendelse ske til Christian Thorup Lund, e-mail: chrislund@hum.ku.dk, med oplysning om: navn, KU-brugernavn, CPR-nr. , kursustitel og eksamenstype.
Hvis undervisningstilmeldingen foretages i eftertilmeldingsperioden – eller der foretages holdskifte i eftertilmeldingsperioden - går der tre hverdage før tilknytningen i kursusrummet i Absalon er på plads.
Undervisnings- sprog: Kun dansk
Sidst redigeret: 15/5-2012



Københavns Universitet