| Indhold: |
Kurset vil belyse de væsentlige strømninger i arkitektur, billedkunst og skulptur, der konstituerer perioderne senmiddelalder, renæssance og manierisme. Med særligt fokus på renæssancen diskuteres spørgsmålene periodisering, kontinuitet/brudflade, ars nova-bevægelsen i Nordeuropa, humanitas-begrebet og buona maniera moderna-strømningen i Norditalien. Beskrivende og analytiske tilgange til centrale værker, der knytter sig til disse processer, vil blive behandlet, fx centralperspektiv og antikreception. Uddrag af traktater (Cennini og Alberti) skal demonstrere på hvilken måde, den kunstneriske praksis ændres. Ligeledes drøftes den kunsthistoriske praksis at etablere skoler og værksteder, f.eks. Donauskolen og Flemalle-mesteren. Filosofiske, æstetiske, politiske, mentalitetshistoriske og socioøkonomiske aspekter inddrages i de konkrete værkanalyser. Af genstandsfeltets tematikker vil især portrætmaleriet, skulptur og rum samt begyndelsen på landskabsmaleriet blive behandlet. Endvidere sættes perioderne i dialog med en historiografisk optik: hvorledes har kunsthistorien ’konstrueret’ disse perioder? Der vil hovedsageligt blive benyttet værker og værkgruber fra de italienske, nord- og centraleuropæiske områder. |