| Indhold: |
Kurset tager udgangspunkt i den moderne, såkaldt ”semantiske” forståelse af videnskabelige teorier, som ser teorier som knyttet til modeller af virkeligheden. Sådanne modeller er altid forenklede, og det er ikke alle træk ved modellen der direkte repræsenterer virkeligheden. Dette spillerum imellem model og virkelighed betyder, at der principielt kan opstilles flere alternative modeller af et givet fænomen, som kan have lidt forskellige styrker og svagheder. Visse videnskabsfilosoffer har brugt dette som argument for en instrumentalistisk opfattelse af videnskabelige teorier. En sådan instrumentalisme danner udgangspunkt for de moderne empiriske Science Studies, som repræsenterer en naturalisering af videnskabsteorien: De spørger, hvilke faktorer der bestemmer valg og teori og model, når dette ikke dikteres entydigt af virkeligheden (de empiriske data). Svaret der gives er typisk, sociale faktorer. Dette svar findes i flere forskellige varianter i de forskellige skoler, som Science Studies er delt op i: Edinburgh-skolen, Bath-skolen, Aktør Netværks Teorien, og andre.
I kurset gives en kort indføring i den model-baserede analyse af videnskabelige teorier og den instrumentalistiske fortolkning deraf. Dernæst gennemgås de forskellige bud på en socialkonstruktivistiske videnskabsforståelse, som er fremkommet inden for Science Studies. Der gøres også rede for, hvordan Science Studies er inspireret af visse politiske-normative overvejelser over naturvidenskabens rolle i det moderne samfund, og hvordan denne ideologiske understrøm efterhånden er blevet et eksplicit tema i den socialkonstruktivistiske videnskabsforståelse. Derved knytter socialkonstruktivismen an til igangværende debatter om teknologi, teknologiudvikling og forskningspolitik i det moderne samfund.
|