|
| Udgave: |
Efterår 2011 Hum |
| Tilvalgskode: |
Se under Formål |
| Årsværk: |
15 ECTS |
Semester: |
1 semester |
| Institutter: |
SAXO-Instituttet, Afdeling for Historie |
| Undervisere: |
Mia Münster-Swendsen, e-mail: mms@hum.ku.dk |
| Skema- oplysninger: |
Vis skema for kurset Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplan for Det Humanistiske Fakultet Efterår 2011 Hum |
| Første undervisningsgang: |
Mandag den 5.september kl. 15-17 (24.0.11) |
| Undervisnings- form: |
Holdundervisning / Seminar |
| Formål: |
Modul I-VI
Kurset kan fortrinsvis anvendes som enten Modul I: Alment historisk område; Modul II: Historiske periodestudier; Modul IV: Historisk-samfundsvidenskabeligt tema; Modul V: Kulturhistorisk tema
Periode: før 1500 og 1500-1914
Studieordning for kandidatuddannelsen i Historie, 2008-ordningen.
Tilvalgsstuderende (Bachelor):
Modul T4: Historisk Tilvalgsområde, Fagelement 47271050 [HHIB10501U] (15 ECTS)
Modul T5: Historisk Tilvalgsprojekt, Fagelement 47271051 [HHIB10511U] (15 ECTS)
Tilvalgsstudiet på BA-niveau, 2007-ordningen. |
| Indhold: |
Modul I-VI, KA, kursus 4:
Mia Münster-Swendsen: Universitetet og samfundet 1200-1600
Som ramme for den højeste lærdom, uddannelse og forskning, må universitetet siges at være et af de mest succesfulde eksempler på europæisk kultureksport. Hvad der begyndte som et løsere, laugs-lignende fællesskab (universitas betyder fællesskab) blandt magistre og studerende i slutningen af 1100-tallet, er i dag en institution af global betydning. Der er næppe en nation der ikke har et universitet, og grundlæggelsen af universiteter har da også en nær sammenhæng med statsdannelsesprocesser, som de har udfoldet sig i forskellige samfund til forskellige tider.
Kurset tager afsæt i skabelsen af universitetet som fælles-europæisk lærdomsinstitution og de sociale og organisatoriske processer, der ledte til den overordnede model for højere uddannelse, hvis konturer stadig ses den dag i dag. Vinkelen er social- og kulturhistorisk, snarere end traditionelt idéhistorisk; vi vil beskæftige os med universitetet som socialt rum for vidensproduktion i nært samspil med det omgivende samfund, både lokalt (bysamfundet) og i forhold til de overordnede politiske magtstrukturer. Af emner og problemstillinger der vil blive berørt i kurset kan nævnes: konflikter internt i universitetsmiljøet (pennefejder, kætteriprocesser, vold), institutionens autonomi versus afhængighed af ydre magtfaktorer, de akademiske eliters betydning for samfundsudviklingen (bureaukratisering, professionalisering), studenterliv og hvordan man skal forstå de gentagne voldelige episoder imellem ”town and gown”, universitetsbefolkningens økonomiske forhold og karrieremuligheder, samt hvad et universitet egentlig er for en størrelse. I forhold til sidstnævnte spørgsmål vil der blive mulighed for at kaste et blik på udviklingen frem til i dag.
Udgangspunktet er de europæiske universiteter hvortil Københavns Universitet (f. 1479) hører, der er dog også mulighed for at inddrage komparative aspekter, hvis der skulle være ønske herfor. Kurset giver rig mulighed for at arbejde selvstændigt med udvalgte emner indenfor universitets- og lærdomshistorien i perioden og kan også bruges til at indkredse og udvikle et specialeemne.
Faglige mål (udover de i studieordningen beskrevne):
Det forventes at deltagerne efter kurset vil have opnået:
• viden om de europæiske universiteters udvikling fra fremkomsten i 1200-tallet til og med reformationen
• indsigt i universitetsinstitutionens betydning for samfundsudviklingen, særligt i henhold til fremkomsten af højtuddannede eliter
• forståelse for samspillet mellem politik og lærdom/videnskab
• indsigt i forskellige former for vidensproduktion og videreformidling af viden i det førmoderne Europa
• evne til at analysere og diskutere et mangeartet kildemateriale (brevmateriale, administrative dokumenter, videnskabelige tekster, litteratur og digtning m.v.)
• forståelse for centrale historiografiske problemstillinger, der er af generel relevans for perioden |
| Litteratur: |
- Kompendium med kilder og forskningslitteratur udformet særligt til kurset, samt uploadede artikler i Absalon.
- A History of the University in Europe vol. I: Universities in the Middle Ages. Ed: Hilde de Ridder Symoens. Cambridge: Cambridge University Press, 1992 (paperback 2003).
[NB: Da bogen er temmelig dyr at anskaffe, bruger vi udvalgte dele (inkluderet i kompendiet). Store uddrag af bogen findes i øvrigt på Googlebooks, hvor også de senere bind i serien kan læses.] |
| Tilmelding: |
Via prioriteringsskema.
Læs nærmere om undervisningstilmelding på http://historie.ku.dk/undervisning/ |
| Eksamensform: |
Der henvises til studieordningen.
Oplysning om tilmelding og afholdelse af eksamen annonceres via histopslag og på historie.ku.dk/eksamen.
Tilmeld dig histopslag her.
Tilvalgsstuderende (Bachelor):
Modul T4: Historisk Tilvalgsområde, Fagelement 47271050 [HHIB10501E] (15 ECTS):
Prøveform: Bunden mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt udformet oplæg (synopsis).
Censurform: Ekstern censur.
Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen.
Modul T5: Historisk Tilvalgsprojekt, Fagelement 47271051 [HHIB10511E] (15 ECTS):
Prøveform A: Fri skriftlig hjemmeopgave.
Prøveform B: Formidlingsopgave.
Censurform: Ekstern censur.
Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen.
I øvrigt henvises til studieordningen. |
| Kursus hjemmeside: |
 |
| Kursus hjemmeside: |
Tilmelding til kurset sker ved indsendelse af prioriteringsskema (se under Tilmelding). Når tilmeldingen til kurset er bekræftet, dvs. når ens KU-brugernavn optræder på holdlisten, der vil kunne ses HER, bør man efterfølgende tilmelde sig kursusrummet i Absalon:
4781-E11/; HIS Kandidatmodul, hold 4
Du får adgang til Absalon via KUnet, hvor du logger på med KU-brugernavn og pinkode. |
| Undervisnings- sprog: |
Kun dansk
|
| Sidst redigeret: |
29/6-2011 |