| Indhold: |
Folkekirkens historie og teologiske identitet
(Modern History and Theological Identity of the National Church of Denmark)
Folkekirken er en varm, politisk kartoffel i disse år. Det skorter ikke på planer om, hvad der kan og bør ændres. Men hvad er der på spil – historisk og ikke mindst teologisk – når man diskuterer forholdet mellem politik og religion i Danmark?
Kurset omhandler folkekirkeordningens historie og teologiske identitet. Da ordningen stadig hænger tæt sammen med Grundloven fra 1849 og er snævert bundet til de forestillinger, der var i omløb på den tid, begynder kurset med et kirkehistorisk tilbageblik og læsningen af tekster fra dengang. På det tidspunkt stod kampen mellem så markante skikkelser som J.P. Mynster, D.G. Monrad, H.N. Clausen, N.F.S. Grundtvig og S.A. Kierkegaard, og holdningsspektret strakte sig ligesom nu fra en statskirkelig konservatisme til kravet om en adskillelse af stat og kirke. Det skal på kurset undersøges, hvor de forskellige aktører stod i forhold til hinanden, og hvilke teologiske begrundelser, der mere eller mindre bevidst lå bag de varierende syn på forholdet mellem stat og kirke. Hvad betød det og hvad har det betydet, at man i Den grundlovgivende Rigsforsamling netop ikke var teologisk enige og derfor heller ikke kunne blive enige om kirkeordningens fremtid?
Herefter drøftes fra forskellige vinkler – og på baggrund af oplæg fra forskellige gæsteforelæsere – udviklingen siden hen. Hvorfor er de såkaldte løfteparagraffer om, at folkekirken og de andre trossamfund skal ordnes ved lov, aldrig blevet ført ud i livet? Hvilken sammenhæng har der været mellem kirkens og teologiens udvikling? Hvad mente Hal Koch-generationen med udtrykket ”et velordnet anarki”? Hvad viste Grosbøll-sagen? Kan man med et sideblik til de andre nordiske lande sige noget om fremtiden?
Deltagere:
Kurset udbydes af Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet som et semesterkursus. Det indgår i en række af undervisningsforløb udbudt af fakultetet, der egner sig som efter- og videreuddannelse. Kurset er meritgivende, og deltagere, der absolverer forløbet med eksamen efter universitetets regler, kan få udstedt bevis.
For præster gælder, at det normale kursusgebyr på 3.000,- kr. (15 ECTS) kan refunderes af Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster efter endt deltagelse i kurset i København samt opfølgningskurset i Løgumkloster.
Opfølgningen i Løgumkloster har form som et studiekursus, hvor deltagerne på egen hånd kan arbejde videre med deres selvvalgte pensum og problemstilling i forlængelse af studieforløbet på fakultetet. Det forventes, at kursisterne - i samråd med faglærerne - har udarbejdet en individuel arbejdsskitse forud for opfølgningsdelen i Løgumkloster, hvor der ud over samtaler med faglærere og medkursister vil blive etableret daglige kollokvier, hvor deltagerne kan fremlægge deres studier. For de præster, der har valgt at udarbejde en eksamensopgave, fungerer studiekurset desuden som skrivekursus med henblik pi opgavens færdiggørelse.
Kursusplan (Onsdage fra 13.00-17.00.)
05.09.12 Introduktion: Kirkens udvikling 1536-1849
12.09.12 J.P. Mynsters statskirke
19.09.12 H.N. Clausen /D.G. Monrad: Forfatningens fædre
26.09.12 N.F.S. Grundtvig: Friheden og den dobbelte sognebåndsløsning
03.10.12 S.A. Kierkegaard: Det er pjat alt sammen!
10.10.12 Grundloven
24.10.12 Kirkeforfatningsspørgsmålet siden 1849
Med gæsteforelæsning af professor Lisbet Christoffersen
31.10.12 Forholdet mellem kirke og teologi siden 1849
Med gæsteforelæsning af professor Kirsten Busch Nielsen
07.11.12 Velfærdsstatens folkekirke: Hal og Bodil Koch og det velordnede anarki
Med gæsteforelæsning af cand.theol. Tine Reeh
14.11.12 Grosbøllsagen og debatten om stat og kirke
Med gæsteforelæsning af cand.theol. Ulla Bjerregaard Salicath og professor emeritus Theodor Jørgensen
21.11.12 Det folkekirkelige i folkekirken – med et sideblik til de andre nordiske lande
Med gæsteforelæsning af lektor Hans Raun Iversen
28.11.12 Opsamling
|