| Undervisnings- form: |
c. Undervisningsformer.
I holdundervisningen vil forskellige fænomener og værktyper blive introduceret og diskuteret med henblik på, at den enkelte studerende eller grupper af stu¬de¬ren¬de kan vælge sit emne. Undervisningen vil blive søgt tilrettelagt i over¬ens¬stem¬¬melse kursets formidlingsdimension, idet formidling vil blive anskuet som en reflekteret organisering af mødet mellem et fænomen, her Manet, og forskel¬lige sociale bevidstheds- og forståelsesformer.
Holdundervisningen vil i overensstemmelse hermed veksle mellem fore¬læs¬nin¬ger og oplæg fra deltagerne og mellem oplæg om værker mm. og formidlings¬former.
Studerende der har lyst til at holde oplæg, er velkomne til at henvende sig i forvejen og aftale nærmere med mig.
|
| Indhold: |
a. Faglige mål:
Med udgangspunkt i titlen på den store Manet-udstilling på Musée d’Orsay i Paris i foråret 2011, ”Manet, det modernes opfinder” studeres Manets œuvre samt cen¬trale tekster i samtidens og eftertidens Manet-reception, ligesom kunst¬for¬mid¬lingens problematik vil blive diskuteret: består kunstformidling i at formidle en ”videnskabelig” erkendelse i et ”ikke-videnskabeligt” sprog, eller består den i al¬lerede fra starten at indskrive subjektets møde med værket som forudsætning for den videnskabelige erkendelse af dette?
Litteraturen om Manet – blandt andet tekster af Émile Zola, Stéphane Mallarmé, George Bataille, Clement Greenberg, Michael Fried, T.J. Clark, Rosalind E. Krauss og Michel Foucault – vil blive søgt læst med et dobbeltblik: 1) hvordan karak¬teri¬se¬res moderniteten og modernismen, og 2) hvordan indskrives beskuersubjek¬tet, og der¬med også kunsthistorikeren selv, i det fundamentale møde med vær¬ket?
b. Teoretisk-historiske vinkler.
Som det fremgår af listen over tekster, der skal læses, vil Manet søges belyst og forstået gennem tekster fra Manets samtid – store forfattere, der kendte Manet og skrev om ham, og som han malede: Zola og Mallarmé – samt senere tekster, der har givet Manet den placering og status, han har nu – Bataille, Greenberg, Fried, Clark, Krauss, Foucault. En række centrale kunsthistoriske problemstil¬linger og kompetencer vil således blive belyst: analyse af enkeltværker, af et individuelt œuvre, kunstnersubjektets status, modernitetens og dermed også periodiseringens problematik osv.
|