| Indhold: |
Forholdet mellem synligt og usynligt er helt centralt i den teologiske tradition. I Det Gamle Testamente udstedes fx et klart forbud mod gudsbilleder, som skal sammentænkes med den måde Gud ’afbildes’ på i rigt mål i teksternes sproglige metaforer. Og antropologien involverer synligheds- og usynlighedsdimensionen i distinktionen mellem ydre og indre menneske, en sondring, der ikke kun handler om forskellen mellem krop og ånd, men også spændingen mellem menneskets faktiske tilværelse og dets mulige tilblivelse. Endelig ligger der i trosbegrebet en kompleks skelnen mellem synlighed og usynlighed, for hvordan kan den anfægtede tro blive til vished, når den er "fast tillid til det, man håber, overbevisning om ting, man ikke ser" (Hebr 11,1)? Skal man sætte emnet 'religion mellem synlighed og usynlighed' på spidsen, kan man sige med Søren Kierkegaard, at "den sande Religieusitet [...], ligesom Guds allestedsnærværelse er kjendelig paa Usynlighed, [er] kjendelig paa Usynlighed, ikke til at se; den Gud, man kan pege paa, er en Afgud, og den Religieusitet man kan pege paa, er en ufuldkommen Religieusitet" (Afsluttende videnskabelig efterskrift, SKS 7, 363) . Eller man kan med den unge Dietrich Bonhoeffer omvendt hævde, at "[d]ie Unsichtbarkeit macht uns kaputt" (Brev til Helmut Roessler 1931, DBW 11, 33). Pointen er, at en religion, som kun er synlig, er domesticeret. Og en religion, som kun er usynlig, er enten uvedkommende eller også ligefrem destruktiv, fordi den ikke tilbyder noget, man kan forholde sig til.
Temaet om religion mellem synlighed og usynlighed peger langt ud over en rent fagteologisk diskussion. Det er en replik til den måde, hvorpå den stadigt mere forskelligartede moderne visuelle kultur påvirker den enkeltes og også det kirkelige liv. Spørgsmålet om synlighed og/eller usynlighed spiller en afgørende rolle for forståelsen af selvet og den anden, f.eks. i forbindelse med tilstedeværelse og samvær i cyberspace (Facebook) og i forbindelse med tilslørende kontra afslørende fremtoning. Det er centralt så konkret, som når man regner med at kunne måle, tælle og veje dannelse og uddannelse, og det spiller en rolle i diskussioner om f.eks. gudstjenestesucces og kirkeberettigelse.
I en række forelæsninger tematiseres forholdet mellem synlighed og usynlighed eksegetisk, kirkehistorisk og systematisk og såvel kronologisk som tematisk af forskere fra samtlige afdelinger på Det Teologiske Fakultet.
Program:
7/9:
Præsentation af forskningsprojektet In-visibilis
14/9:
"Thi intet menneske kan se mig og leve" (Ex 33,20). Synlighedens og usynlighedens tematik i
Det Gamle Testamente (prof. Jesper Høgenhaven)
21/9:
"Guds rige kommer ikke således, at man udvortes kan iagttage det" (Luk 17,20). Om
åbenbaring og skjulthed i evangelierne (prof. Mogens Müller)
28/9:
Billedforbuddet i Islam (prof. Jørgen S. Nielsen)
5/10:
Synlig og usynlig i middelalderens åndsliv (prof. Lauge O. Nielsen)
12/10:
Mellem liturgi og kontemplation: om synligt og usynligt i det middelalderlige klosterliv
(prof. Mette B. Bruun)
EFTERÅRSFERIE UGE 42
26/10:
”Invisibile, ineffabile, insensibile”. Synligt og usynligt hos Luther og Grundtvig (ph.d.-stud.
Therese Solten og forskningslektor Anna Vind)
2/11:
Usynlighedens æstetik: teologiske teorier om kunstneriske medier i den reformatoriske
tradition (forskningslektor Sven Rune Havsteen)
9/11:
Billedforbud og gudbilledlighed (prof. Claudia Welz)
16/11:
"Hvad intet øje har set" (1, Kor 2,9) – skjulthed og materialitet i gudstjenesten (lektor Bent
Flemming Nielsen)
23/11:
Synligt og usynligt – religionsfilosofisk og etisk set (prof. Arne Grøn)
30/11:
Relationalitet, fællesskab og gudsrigesrepræsentation (ph.d.-stud. Karina Juhl Kande og prof. Kirsten Busch Nielsen)
7/12:
Afslutning og opsamling
|