SKC-Emnekursus: Kierkegaard: pseudonymitet og narrativitet


Semesterangivelse: Forårs kursus

 


Udgave: Teologi 2011/2012
ECTS points: 15 ECTS
Punkter: 15 ECTS

Semester:

Forår 2012
Institutter: Søren Kierkegaard Forskningscenter (SKC)
Studieordning: 2005-ordningen
Uddannelsesdel: Kandidat niveau
Kontaktpersoner: Joakim Garff, jg@sk.ku.dk
Skema- oplysninger: Onsdage kl. 15-17, Auditorium 8
Første undervisningsdag: Onsdag den 8. februar 2012
Indhold: Kierkegaard: pseudonymitet og narrativitet
(Kierkegaard: pseudonymity and narrative)

Kierkegaard var narrativ teolog halvandet hundrede år før betegnelsen blev opfundet og lod ikke tilfældigt sine tekster befolke af pseudonymer og tekstuelle figurer. Alligevel har det længe været påfaldende upåagtet, at han tænker og skildrer mennesket som et væsen, der i mødet med fortællingen – det være sig myten, de græske tragedier eller de bibelske beretninger – indgår i et nyt erfarings- og fortolkningsrum, som forlener det med narrativ identitet. Det gælder ynglingen i Gjentagelsen, hvis selvforståelse ændres fundamentalt efter læsningen af Jobs Bog; det gælder en række figurer i Frygt og Bæven, der på forskelligste vis fastholdes af beretningen om Abrahams villighed til at ofre Isak; men det gælder også i den opbyggelige produktion, hvor læseren snart udsættes for, snart omsluttes af den nytestamentlige narration, idet udsatheden afspejler ’loven’ og omsluttetheden modsvarer ’evangeliet’. Kristen identitetsdannelse er således at stille sig til disposition som fortællemulighed for den Gud, der er kommet til orde i Jesus af Nazareth og har beseglet hans skæbne. At en sådan identitetsdannelse tillige lader sig iagttage hos Kierkegaard selv bevidnes af talløse optegnelser i hans journaler, hvori han narrativt befæster og udbygger sin enestående stilling i kristenhedens historie.

Under inddragelse af nyere, narratologiske teorier, deriblandt Paul Ricoeurs, er det hensigten at præcisere nogle af de pointer og problemer, der er givet med forestillingen om fortællingens identitetsgivende karakter. Det er endvidere tanken at undersøge den udveksling mellem det æstetiske og det religiøse, der finder sted i den skriftpraksis, man kunne kalde Kierkegaards teologiske ikonografi, hvori begrebet forvandler sig til billede og bevisførelse transformeres til fortælling. Sådanne forvandlinger og transformationer hører til noget af det mest kierkegaardske ved Kierkegaards diskurs og giver hans tekster en absolut særstatus i forhold til den arbejdsprosa, der kendetegner de fleste filosofiske og teologiske fremstillinger. Nysgerrige læsere kan begynde her.


Vedr. tilvalgs- og meritstuderende:
Kurser, der kan kombineres som studiemønster (30/45 ECTS)
ES 2011: Hovedlinjer i Kierkegaards forfatterskab æstetisk-litterært set
FS 2012: Hvad er næstekærlighed?
FS 2012: Pseudonymitet
Kursus hjemmeside:
Sidst redigeret: 21/11-2011



Københavns Universitet