| Indhold: |
Bønnens teologi og fænomenologi
(Theology and Phenomenology of Prayer)
Mennesker har til alle tider henvendt sig til guddommelige magter i sorg og glæde, fred og uro, angst og tillid, ensomhed og fælleskab, selvransagelse og forbøn. Bønnen kan være et spørgsmål eller en respons – eller begge dele, såfremt et menneske bliver berørt og omvendt i sin søgen efter Gud. Kursets sigte kan beskrives igennem følgende fem punkter:
For det første skal vi undersøge eksemplariske bibelske bønner som f.eks. salmerne og Jesu Fadervor, såvel som prominente kirkehistoriske og nutidige eksempler (Augustin, Ignatius af Loyola, N.F.S. Grundtvig, Dietrich Bonhoeffer). Disse eksempler læses i en inter-religiøs kontekst med sideblik til jødedom (Jehuda Halevi), islam og buddhisme. Denne del af kurset vil involvere et interdisciplinært samarbejde med kollegaer, som repræsenterer de respektive fag og forskningsfelter.
For det andet skal kurset belyse bønnen som nøgle til teologien. Talen om Gud bliver anderledes, når den bygger på talen med Gud. Kan der overhovedet være gudserkendelse uden kontakt til Gud? Men er det på den anden side ikke en antropomorfisme at betragte Gud som en person? Hvad ændrer sig i menneskelige gudsforestillinger, hvis man abstraherer fra den personlige tiltale, inspiration og illumination i bønnen? Disse spørgsmål diskuteres ud fra Anselm af Canterbury og Karl Barth, Gerhard Ebeling og Franz Rosenzweig.
For det tredje introducerer kurset til den religionsfilosofiske debat om bønnen. Ud fra Søren Kierkegaard og Dewi Z. Phillips The Concept of Prayer diskuteres kriterier for den rette bøn. Hvordan kan vi vide, om vi beder i tro eller vantro? Hvordan kan vi vide, om vi lytter til den sande Guds ”stemme”? Kan en bøn overhovedet verificeres, og hvornår kan man sige, at den blev bønhørt? Er det rimeligt at (ikke) se Gud i alt?
For det fjerde diskuteres aktuelle forsøg på at udvikle en bønnens fænomenologi. Herunder tematiseres gudserfaring og selverfaring i bønnen, dvs. erfaringer af Guds nærvær og fravær, bønnen som selvets decentrering, opmærksomhedens dobbeltkarakter som intentionalitet og passivitet i samling og selvtranscendens, bønnens tidslighed og sproglighed såvel som bønnen i stilhed og tavshed, i tålmodigt håb og venten på et møde. Udover Bernhard Casper og Jean-Louis Chrétien inddrages antologien The Phenomenology of Prayer (2005), som viser ud fra bl.a. Emmanuel Levinas, Jacques Derrida og Jean-Luc Marion, hvordan bønnen fører til fænomenologiens grænser.
For det femte kommer bønnens etiske og praktisk-teologiske aspekter i synsfeltet. Hvordan omgås med anfægtelse og tvivl, lidelse og fristelse i bønnen? Hvordan kan klage og suk, lovprisning og tak virke som omvendelse og katarsis, fornyelse og re-orientering? Og hvordan hænger lydighed, frihed og ansvarlighed sammen med hinanden? I denne kontekst inddrages Simone Weils essays og nyere forskning i Tro og Helbred, som fremstiller bønnen og andre meditationsformer (f.eks. mindfulness) som copingstrategier i sygdom.
Til hver gang læses en eller to centrale tekster af ældre eller nyere dato. Størstedelen af kursusmaterialet vil være tilgængeligt i elektronisk form i kursusrummet på Absalon.
Arbejdsformen vil for det meste være en kombination af forelæsning og fælles diskussion. Indimellem vil der være en gæsteforelæsning og tværfaglig team-teaching og eventuelt korte perioder af gruppearbejde (5-10 minutters drøftelse af et spørgsmål i grupper af 2-3 personer).
Korte studenteroplæg (maks. 15 minutters præsentation) og udkast til skriftlige opgaver er velkomne efter nærmere aftale. Til dette udarbejdes et handout (1-3 sider) med hovedteser og 3 spørgsmål vi så vil diskutere i undervisningen.
|