|
| Udgave: |
Efterår 2010 Hum |
| Årsværk: |
15 ECTS |
Semester: |
1 semester |
| Institutter: |
SAXO-Instituttet, Afdeling for Historie |
| Undervisere: |
Jens Chr. V. Johansen, e-mail: jcvj@hum.ku.dk |
| Skema- oplysninger: |
Tryk på efterår nedenfor og få oplyst tid og sted for undervisningen. |
| Skema- oplysninger: |
 Vis skema for kurset
Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplan for Det Humanistiske Fakultet Efterår 2010 Hum |
| Første undervisningsgang: |
Tirsdag den 14.september 2010 |
| Undervisnings- form: |
Kurset består i holdundervisning og
vejledning. |
| Formål: |
Bachelorprojekt i historie, Fagelement 39 (15 ECTS)
Bacheloruddannelsen, 2005-ordningen. |
| Indhold: |
Konflikter er en uundgåelig del af vores hverdag, men konflikter kan løses på mange forskellige måder, alt efter det samfund vi lever i.
Domstole er også en del af det samfund, vi tilhører, men bemandingen og de kendelser, dommerne afsiger veksler også efter samfundsstrukturen. I tidsrummet mellem 1500 og 1800 ændredes billedet af det danske retsvæsen sig afgørende på en række punkter. På tilsvarende vis som i det øvrige Vesteuropa steg antallet af retssager drastisk; årsagerne hertil er omdiskuterede: var det udtryk for et mere effektivt retsvæsen ? Fik befolkningerne mere tillid til domstolenes evne til at løse konflikter ? var der flere konflikter ? eller var det hele andre faktorer, der spillede ind ?
Mod slutningen af 1700-tallet var antallet af retssager steget så voldsomt, at myndighederne i Danmark-Norge så sig nødsagede til at introducere andre og billigere konfliktløsningsorganer. Den eventuelle stigning foregik midt i koret af klager over domstolenes uduelighed. Det skal dog ikke overses, at en lang række konflikter slet ikke kom for de officielle løsningsorganer, men blev klaret udenretsligt; mange sager i landsbyerne blev afgjort ved bylavene; i købstæderne var det håndværkerlavene, der afgjorde tvister mellem deres medlemmer, og endelig kunne godsejernes tæskehold også klare paragrafferne. Disse konflikter er naturligvis meget sværere at få greb om, da der ikke er efterladt særligt meget kildemateriale.
Selv når konflikterne var ført for en dommer, var det ikke en selvfølge, at der også blev afsagt en dom. Sagerne kunne også ende med et forlig (med eller uden domstolenes medvirken).
Spørgsmålet om retslig konfliktløsning bringer også spørgsmålet om mundtlighed og skriftlighed på bane. Det kan ses, at mængden af papir steg, men er det også et udtryk for, at flere kunne læse og skrive ?
I 1736 blev der indført en juridisk embedseksamen, hvilken betydning fik det, og der kan også blive mulighed for at diskutere uddannelsesniveauet i Danmark, ikke mindst sammenlignet med Sverige, for der havde man 100 år tidligere gennemgået en juridisk revolution.
Faglige mål
kurset har som mål:
• at give kendskab om retsvæsenets betydning og placering i datidens samfund
• at have studeret et udvalg af originale tekster fra perioden som grundlag for BA-projektet
• at give indsigt i juridisk argumentation |
| Litteratur: |
- People Meet the Law. Control and Conflict-handling in the Courts. The Nordic Countries in the post-reformation and pre-industrial Period. Eds.: Eva Österberg and Sölvi Sogner. Oslo: Universitetsforlaget, 2000.
- Politikens og Gyldendals Danmarkshistorie Bind 7-9. |
| Tilmelding: |
Via prioriteringsskema. Prioriteringsskema kan hentes på SAXO-Instituttets sekretariat (ved lokale 16.2.132) og på historie.ku.dk/undervisning fra fredag den 7. maj 2010.
Prioriteringsskemaerne afleveres i lokale 16.2.132 eller sendes til chrislund@hum.ku.dk senest fredag den 21. maj 2010 kl. 12.
Holdlister er fremlagt på SAXO-Instituttets sekretariat (ved lokale 16.2.132) eller kan ses på historie.ku.dk/undervisning senest mandag den 14. juni 2010.
For sent afleverede prioriteringsskemaer vil blive behandlet, men vær opmærksom på, at antallet af ledige pladser på enkelte hold kan være yderst begrænset. En opdateret holdliste kan ses på SAXO-Instituttets sekretariat (ved lokale 16.2.132) og på historie.ku.dk/undervisning mandag den 30. august 2010.
Nota Bene:
Fordeling af emner for fagelementer med individuelt valgt pensum (Bacheloruddannelsen, 2005-ordningen)
Der består følgende indholdsmæssige bindinger på fagelementerne med individuelt
valgt emne (fagelement 25 (Område A), 34 (Område B), 37 (Område C), 38 (Område D) og 39 (Bachelorprojekt)):
Krav til fordeling i tid:
• et af disse fagelementer skal have hovedvægt efter 1914.
• et af disse fagelementer skal have hovedvægt før 1500.
• et af disse fagelementer skal have hovedvægt i perioden 1500-1914.
Årstallene gælder for områder, der geografisk har hovedvægt i den europæiske
kulturkreds. I andre tilfælde skal årstalsgrænserne tilpasses, så der er tale om
samfund, der udviser (tilnærmet) tilsvarende træk.
Krav til fordeling i rum:
• mindst ét af disse fagelementer skal have emne fra Danmarks historie.
• mindst et af disse fagelementer skal have emne fra ikke dansk historie. |
| Eksamensform: |
Fagelement 39 (15 ECTS):
Prøveform: Fri, skriftlig hjemmeopgave.
Censurform: Ekstern censur.
Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen.
Det er en betingelse for at kunne indstille sig til eksamen i
Bachelorprojekt, at den studerende har bestået 120 ECTS-point af sit
bachelorstudium. I de beståede prøver skal indgå Litteratur og information
(fagelement 32) samt Historisk Metode A og B (fagelement 31 og 35).
I øvrigt henvises til studieordningen.
Oplysning om tilmelding og afholdelse af eksamen annonceres via histopslag og på historie.ku.dk/eksamen.
Tilmeld dig histopslag her. |
| Kursus hjemmeside: |
 |
| Kursus hjemmeside: |
Tilmelding til kurset sker i første omgang via prioriteringsskema (se under Tilmelding).
Når dit navn fremgår af holdlisten, bør du tilmelde dig kursusrummet i Absalon.
Find HUM-10E-SAXh-Retslig konfliktløsning (1500-1800) i Absalon via www.punkt.ku.dk/
Du får adgang til Absalon via PUNKT KU, hvor du logger på med KU-brugernavn og pinkode. |
| Undervisnings- sprog: |
Kun dansk
|
| Sidst redigeret: |
27/7-2010 |