|
| Udgave: |
Efterår 2010 Hum |
| Årsværk: |
13 ECTS + 2 ECTS |
Semester: |
1 semester |
| Institutter: |
SAXO-Instituttet, Afdeling for Historie |
| Undervisere: |
Karl-Erik Frandsen, e-mail: frandsen@hum.ku.dk |
| Skema- oplysninger: |
Tryk på efterår nedenfor og få oplyst tid og sted for undervisningen. |
| Skema- oplysninger: |
 Vis skema for kurset
Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplan for Det Humanistiske Fakultet Efterår 2010 Hum |
| Første undervisningsgang: |
Tirsdag den 7.september 2010 |
| Undervisnings- form: |
Holdundervisning |
| Formål: |
Modul 1A:
Område A: Historisk studium og historisk videnskab, Fagelement 25 (13 ECTS)
og
Opgaveskrivning i historie – argumentation og teknik, Fagelement 26 (2 ECTS)
Bacheloruddannelsen, 2005-ordningen. |
| Indhold: |
Takket være anlæggelsen af den nye metrolinie: Cityringen, vokser vores kendskab til Københavns historie næsten fra dag til dag. Denne spændende proces vil vi i samarbejde med Københavns Bymuseum følge nøje i løbet af kurset, men ellers vil hovedvægten ligge på perioden mellem 1600 og 1814.
København gennemgik en rivende udvikling i perioden efter år 1600. Christian 4. gjorde byen til hovedstaden for Danmark og Norge og udbyggede den både indadtil og udadtil. Efter enevældens indførelse i 1660 fik København en endnu mere dominerende stilling såvel indenfor administrationen som med hensyn til militæret, idet byen efter tabet af Skåne i 1658 nu også blev en grænsefæstning. Udviklingen fortsatte igennem 1600-og 1700-årene med en stor økonomisk og demografisk ekspansion men unægtelig med nogle alvorlige tilbageslag som følge af den meget voldsomme pest i 1654, den svenske belejring 1658-60, en endnu voldsommere pest i 1711 og byens to store brande i 1728 og 1795.
Det var, som om ulykkerne ikke ville holde op med at plage den hårdt ramte by og dens nødlidende befolkning. Det var slemt med slaget på Reden i 1801, men det blev endnu værre med englændernes hensynsløse bombardement af byen i 1807 og tyveriet af den dansk-norske flåde, hvorved byens største arbejdsplads, Holmen, forsvandt. Med Statsbankerotten i 1813 og tabet af Norge det følgende år var ”den florissante handelsperiode” definitivt forbi.
Hele denne udvikling afspejler sig den dag i dag i Københavns topografiske struktur, og der er heldigvis bevaret talrige bygninger og monumenter fra hele perioden. Dem vil vi besøge og ved fælles hjælp analysere og beskrive, hvorfor en stor del af undervisningen vil foregå til fods.
Hver af deltagerne forventes at vælge en eller flere bygninger, huse, slotte, kirker, gader eller pladser eller markante begivenheder og vise dem frem for holdet, og eventuelt efterfølgende lave en synopsis om emnet. Denne synopsis kan anvendes i forbindelse med den mundtlige prøve, der afslutter kurset.
Faglige mål
Eksaminanden skal ved den afsluttende eksamen kunne:
• beherske hovedlinjerne i Københavns historie mellem 1600 og 1830.
• finde og analysere videnskabelig litteratur og trykte kilder til Københavns historie i perioden.
• forklare den anvendte litteraturs historiografiske placering.
• selvstændigt bearbejde og præsentere historisk materiale om emnet, f.eks. tekster, billeder og kort fra perioden, også sådanne som ikke er gennemgået eller opført på petitum. |
| Litteratur: |
- Helge Gamrath: Københavns historie Bind 2: 1600-1728. Gyldendal, 1980.
- Svend Cedergren Bech: Københavns historie Bind 3: 1728-1830. Gyldendal, 1981.
Disse to bøger vil blive anvendt som grundbøger. De er udsolgt fra forlaget og må skaffes fra slægt og venner eller lånes på biblioteker (men de må ikke fjernes fra institutbiblioteket !!!).
Vi vil i løbet af september diskutere, hvilke emner og bøger vi derudover i fællesskab skal gennemgå. Studieordningen foreskriver, at der skal gennemgås brede værker, monografier, videnskabelige artikler og kilder samt relevant litteratur af teoretisk karakter.
En stor del af kildematerialet til byens ældre historie samt litteratur trykt før 1728 findes på www.Kobenhavnshistorie.dk
Spørgsmål og kommentarer er velkomne på frandsen@hum.ku.dk |
| Tilmelding: |
Studerende vil inden studiestart få meddelelse om hvilket Område A hold de skal følge.
Nota Bene:
Fordeling af emner for fagelementer med individuelt valgt pensum (Bacheloruddannelsen, 2005-ordningen)
Der består følgende indholdsmæssige bindinger på fagelementerne med individuelt
valgt emne (fagelement 25 (Område A), 34 (Område B), 37 (Område C), 38 (Område D) og 39 (Bachelorprojekt)):
Krav til fordeling i tid:
• et af disse fagelementer skal have hovedvægt efter 1914.
• et af disse fagelementer skal have hovedvægt før 1500.
• et af disse fagelementer skal have hovedvægt i perioden 1500-1914.
Årstallene gælder for områder, der geografisk har hovedvægt i den europæiske
kulturkreds. I andre tilfælde skal årstalsgrænserne tilpasses, så der er tale om
samfund, der udviser (tilnærmet) tilsvarende træk.
Krav til fordeling i rum:
• mindst ét af disse fagelementer skal have emne fra Danmarks historie.
• mindst et af disse fagelementer skal have emne fra ikke dansk historie. |
| Eksamensform: |
Fagelement 25 (13 ECTS):
Prøveform: Bunden, mundtlig prøve med forberedelse.
Censurform: Ekstern censur.
Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen.
Fagelement 26 (2 ECTS):
Prøveform: Fri, skriftlig hjemmeopgave
Censurform: Ingen.
Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke bestået.
Modul 1A (fagelement 25 og 26) skal bestås i samme eksamenstermin.
I øvrigt henvises til studieordningen.
Oplysning om tilmelding og afholdelse af eksamen annonceres via histopslag og på historie.ku.dk/eksamen.
Tilmeld dig histopslag her. |
| Kursus hjemmeside: |
 |
| Kursus hjemmeside: |
NB: se under Tilmelding
Find HUM-10E-SAXh-Område A, Hold 2: Københavns historie 1600-1830 i Absalon via www.punkt.ku.dk/
Du får adgang til Absalon via PUNKT KU, hvor du logger på med KU-brugernavn og pinkode. |
| Undervisnings- sprog: |
Kun dansk
|
| Sidst redigeret: |
17/6-2010 |