| Indhold: |
Tro og forståelse - Kierkegaard og Bultmann
(Faith and Understanding – Kierkegaard and Bultmann)
Blandt den dialektiske teologis tyske repræsentanter er Rudolf Bultmann måske den, der kommer tættest på Søren Kierkegaards hovedanliggender. Bultmann har læst Kierkegaard grundigt og henviser ikke blot til pseudonyme værker som f.eks. Philosophiske Smuler og Indøvelse i Christendom, men også til Kjerlighedens Gjerninger og de Opbyggelige Taler. Alligevel sker der nogle bemærkelsesværdige forskydninger i forhold til Kierkegaard, især efter Bultmann kom i tæt kontakt med Martin Heidegger, som var hans kollega på Universitetet i Marburg i 1920erne.
I kurset skal vi undersøge de emner, som Bultmann reciperer fra Kierkegaard. Hvordan bliver de transformeret, og hvilken rolle spiller diskussionen med Heidegger, som forholdt sig mere og mere kritisk til Kierkegaard? Hertil inddrages bl.a. Bultmanns artikelsamling Glauben und Verstehen, hans kommentar til Johannesevangeliet, hans brevveksling med Heidegger og uddrag fra Heideggers forelæsninger og foredrag i Marburg.
Kurset fokuserer på følgende syv emner og problemfelter:
(1) Prolegomena til dogmatikken: Hvordan skal forholdet mellem tro og fornuft, tro og erfaring, tro og vantro defineres? Er forståelse et uundværligt element i troen, eller er troen allieret med det absurde? I sammenhæng med Kierkegaards paradokstænkning diskuteres tænkningens grænser.
(2) Eksistensteologi og filosofi: Bultmann er enig med Kierkegaard om, at vi kun kan tale om Gud, idet vi taler om vores menneskelige eksistens. Men hvad betyder dette for spørgsmålet, om der findes et tilknytningspunkt for åbenbaringen i mennesket?
(3) Hamartiologi: Bultmann følger Kierkegaard i betoningen af synden som den uendelige kvalitative forskel mellem Gud og menneske. Hvis subjektiviteten er både sandheden og usandheden, hvorledes er det så muligt at tale sandt om Gud og mennesket?
(4) Kristologi og soteriologi: Når Bultmann skelner mellem den historiske Jesus og den forkyndte Kristus, tager han ”Smulernes” problem op: Hvordan kan en evig salighed bygges på en historisk viden? Denne dialektiske modsigelse, som Kierkegaard kalder den i Efterskriften, skal belyses med hensyn til tanken om samtidighed med Kristus.
(5) Bibelens hermeneutik: Mens Bultmann ligesom Kierkegaard ser trosudsagn som udsagn om eksistensens ”hvorledes” og kristendommen som eksistensmeddelelse, øver han også en radikal mytekritik. Tager han med sit afmytologiseringsprogram også afsked med traditionelle udlægningsprincipper, som Kierkegaard stadig fastholder?
(6) Etik: Både for Kierkegaard og Bultmann er ”afgørelse” og ”valget” centrale begreber. Men mener de det samme? Hvordan skal menneskelig frihed forstås i forhold til menneskets syndighed?
(7) Tid og eskatologi: Kierkegaards tale om ”øjeblikket”, hvor tid og evighed mødes, tjener som nøgle for Bultmanns udlægning af Johannesevangeliets eskatologi. Hvordan omformes forståelsen af tidsligheden i øjeblikket, når man med Heidegger abstraherer fra evigheden?
Til hver gang læses en eller to centrale tekster af ældre eller nyere dato. Arbejdsformen vil for det meste være en kombination af forelæsning og fælles diskussion. Indimellem vil der være en gæsteforelæsning og tværfaglig team-teaching og eventuelt korte perioder af gruppearbejde (5-10 minutters drøftelse af et spørgsmål i grupper af 2-3 personer).
Korte studenteroplæg (maks. 15 minutters præsentation) og udkast til skriftlige opgaver er velkomne efter nærmere aftale. Til dette udarbejdes et handout (1-3 sider) med hovedteser og 3 spørgsmål vi så vil diskutere i undervisningen.
Bultmanns og Heideggers tekster læses på tysk.
|