| Indhold: |
Samvittighed, erindring, identitet
(Conscience, memory, identity)
Hvordan skal vi forholde os til fortiden, især til de begivenheder i fortiden, som er svære at bære i nutiden? Spørgsmålet om forholdet til fortidens tyngde er ikke bare et individuelt spørgsmål, som angår hver især som den enkelte, der skal føre sit liv, men også et menneskeligt liv i fælleskab. Det er et etisk spørgsmål, som vedrører ens interaktion med andre og dens forudsætninger og grænser. Svaret på dette spørgsmål har konsekvenser for dannelsen af ens personlig identitet. Den græske og latinske etymologi (syneidesis, conscientia) peger på, at samvittigheden er et indre vidne til vores tanker, følelser og handlinger. Som sådan spejler den selvet i alle dets relationer til ’andetheden’. I samvittigheden ’ser’ og erfarer vi os selv, bedømmer hvad vi har gjort og forholder os til, hvad andre siger og gør. Her bliver den enkelte konfronteret med sig selv. Men hvad sker, hvis den, der skal forholde sig til sig selv, prøver (mere eller mindre bevidst) at undvige sig selv? Formålet med kurset er at afklare det komplekse forhold mellem samvittighed, erindring og personlig identitet med særligt henblik på tilfælde af trauma, hukommelsestab og hukommelsesmanipulation.
Kurset vil bestå i, at vi undersøger og diskuterer bibelske og teologiske tekster om erindringens betydning (2 Mos 12; 1 Kor 11, Augustin, Chrétien m.fl.), klassikere om sammenhængen mellem samvittighed, erindring og selvbiografisk identitet (f.eks. Kierkegaard, Nietzsche, Locke, Freud, Ricoeur), vidnesbyrd fra ofre og gerningsmænd under Holocaust (Améry, Levi, Wiesel), psykologiske teorier om hukommelsens udvikling, ufrivillige flashbulb memories og falske erindringer (Tulving, Markowitsch, Caruth, Berntsen) såvel som forskning i kollektiv erindring (Halbwachs, Mead, Lévi-Strauss, Casey, Yerushalmi, Margalit, Assmann m.fl.). Kurset er tværfagligt anlagt og søger at etablere forbindelser mellem forskellige forskningsområder, især mellem teologiske, historiske, filosofisk-teoretiske og empiriske studier.
Til hver gang læses en eller to centrale tekster af ældre eller nyere dato. Størstedelen af kursusmaterialet vil være tilgængeligt i elektronisk form i kursusrummet på Absalon.
The Collective Memory Reader, udg. af Jeffrey K. Olick, Vered Vinitzky-Seroussi og Daniel Levy (Oxford: University Press 2011) forventes anskaffes.
Arbejdsformen vil for det meste være en kombination af forelæsning og fælles diskussion. Indimellem vil der være en gæsteforelæsning og tværfaglig team-teaching og eventuelt korte perioder af gruppearbejde (5-10 minutters drøftelse af et spørgsmål i grupper af 2-3 personer).
Korte studenteroplæg (maks. 15 minutters præsentation) og udkast til skriftlige opgaver er velkomne efter nærmere aftale. Til dette udarbejdes et handout (1-3 sider) med hovedteser og 3 spørgsmål vi så vil diskutere i undervisningen.
|