| Indhold: |
Hold A:
Munkebevægelsens teologihistorie
Ninna Jørgensen, nj@teol.ku.dk
Skema: Mandage og onsdag kl. 13-15, Auditorium 2
Første undervisningsdag er mandag den 5. september 2011
Munkekulturen opstod som en religiøs ”subkultur” i udkanten af samfundet. Da de katolske biskopper besluttede at integrere den i den institutionaliserede kirke, åbnede de for en ressourcestærk bevægelse, hvorfra der til stadighed udgik impulser til fordybelse og fornyelse.
Personlig fromhed og teologisk nytænkning kobledes af en række markante enkeltindivider.
I kurset studeres de litterære overleveringer om ørkenfædrenes liv og ”visdom”, således
som den kom til orde både hos dem selv og hos kirkelige fortolkere så som Origenes, Athanasios, Gregor af Nyssa og Cassian. Desuden skal vi beskæftige os med den ny spirituelle følsomhed og Jesusfromhed, som skabtes i middelalderen, herunder Bernhard af Clairvaux, Frans af Assisi og de mandlige og kvindelige mystikere.
Undervisningen foregår som en kombination af oversigtsforelæsninger og tekstgennemgange, men indbefatter også vejledning til skriftlige eksamensopgaver inden for kursuslitteraturen.
Vedr. tilvalgs- og meritstuderende:
Ved ansøgning til Studienævnet for Teologi om opgivelse af øget pensum kan absolveres 15 ECTS.
Hold B:
Kættere og rettroende i den oldkristne kirke frem til og med Augustin
Eva Louise Lillie, ell@teol.ku.dk
Skema: Mandage og onsdage kl. 10-12, Auditorium 2
Første undervisningsdag er mandag den 5. september 2011
Kristendommen er i de første 4-500 år karakteriseret ved mange forskellige retninger, der hver for sig gjorde krav på at repræsentere den rette lære, og hvis tilhængere ofte bekrigede hinanden med gensidige beskyldninger om kætteri. Først med statsmagtens accept af kristendommen i 2. årti af 300-tallet begyndte der - i hvert fald på overfladen - at tegne sig en større ensartethed i læren, ikke sjældent hjulpet på vej af selv samme statsmagt. Nogle standpunkter forsvandt helt ud afbilledet, andre dukkede op på senere tidspunkter i en ny forklædning. Tidsmæssigt vil hovedvægten ligge på perioden 2.- 5. århundrede, men der vil blive trukket linjer op mod senere tider. Undervisningen vil i praksis fordele sig nogenlunde ligeligt mellem gennemgang af kilder og litteratur om perioden. Ved kildegennemgangen forventes der aktiv deltagelse i form af fremlæggelser fra de studerende.
Vedr. tilvalgs- og meritstuderende:
Ved ansøgning til Studienævnet for Teologi om opgivelse af øget pensum kan absolveres 15 ECTS.
|