| Indhold: |
Luthers sondring mellem to guddommelige styreformer, det åndelige og det verdslige, har antikke teologiske forudsætninger hos Paulus og Augustin. I den moderne tid før og efter Den franske Revolution 1789 undergår denne model radikale transformationer. Således indskriver den absolutistiske enevældens danske Kongelov 1665 en række moderne principper om suverænitet og naturret fra bl.a. Hobbes i den traditionelle lutherske toregimentelære. I sin kritiske overtagelse af de moderne politiske teorier har den tyske tænker G.W.F. Hegel betonet kristendommen som frihedens religion og følgelig som den moderne retsstats normative grundlag. Subjektiviteten er herefter blevet et moment i det absolutte: Gud er blevet menneske. Kristendommen, nærmere bestemt reformationen er ifølge Hegel forudsætningen for en vellykket politisk revolution. Disse spørgsmål rejses i aktuelle politiske debatter i lyset af globaliseringens udfordringer.
Kurset vil i form af primære kilder, kommentar- og oversigtslæsning fremdrage nogle systematiske holdepunkter i traditionen, der kan kaste lys over de aktuelle politisk teologiske debatter. Sigtet er at vise, hvordan doktrinen om de to styreformer, det åndelige og det verdslige, det indre og det ydre, er blevet reformuleret i en række Hegel-inspirerede teorier om subjektivitet hos Sl.Zizek, G.Agamben, F. Nietzsche, M. Foucault og P. Ricoeur m.fl.
Til kurset vil der blive sammenstillet et kompendium.
|