| Indhold: |
(The Samaritans. Their history, tradition and cult in interaction with Early Judaism and Christianity)
De fleste kender Lukas’ fortælling om den barmhjertige samaritaner. Dens fortolkning som udtryk for medmenneskelighed, hjælpsomhed, nødhjælp og lign. har bevirket at hospitaler og nødhjælpsorganisationer ofte benytter ”samaritan” som en del af navnet. Men hvem var den samaritaner, som Lukas taler om? Hvilket oldtidsfolk tilhørte han? Og hvad var forholdet til de jøder, som også indgår i fortællingen? Fra at have udgjort et betydeligt segment af de folk der beboede Palestina på Jesu tid til nutidens ca. 750 samaritanere i Israel og Palestina ligger en lang og kompliceret historie. Den tager sin begyndelse i det første årtusind f. Kr.’s geo- og ethnopolitiske forviklinger som skiftende stormagter påførte Palæstinas små kongedømmer. Nogle af disse forhold findes afspejlet i Det Gamle Testamente, i Apokryfer og Pseudepigrafer, hos Josefus og i samaritansk litteratur. I litteraturens ”Det gamle Israels” kongedømmer: Judah og Samaria/Israel ligger konkurrencen mellem jøder og samaritanere gemt. Som brødre, der kæmper om arven fra Jakob (og Moses), er ligheder og forskelligheder det, der både knytter dem sammen og tvinger dem til at gå i hver deres retning.
Kurset tager ikke umiddelbart sigte på gennemgang af pensum til den obligatoriske eksamen i Det Gamle Testamentes eksegese på kandidatuddannelsen, men kan danne grundlag for denne og for valgfagsopgaver samt indgå i specialeforberedelse
Som grundbøger benyttes:
Ingrid Hjelm, The Samaritans and Early Judaism. A Literary Analysis (JSOTsup., 303, CIS, 7; Sheffield Academic Press., 2000).
Ingrid Hjelm, Jerusalem’s Rise to Sovereignty: Zion and Gerizim in Competition (JSOTSup. 404; CIS 14; London and New York: T&T Clark International, 2004).
Robert Anderson and Terry Giles, Tradition Kept. The Literature of the Samaritans (Peabody MA.: Hendrickson, 2005).
|