| Indhold: |
Sit eftermæle som eksistentialismens fader skylder Kierkegaard ikke mindst Assessor Wilhelm, der i anden del af Enten-Eller foreholder sin unge, æstetiske ven vigtigheden af at vælge eller overtage sig selv. Foruden at være en filosofisk argumenterende tekst er Enten-Eller et litterært værk, der står i et spændingsfyldt forhold til dannelsesromanen, hvis forestilling om subjektets identitetsdannelse som en vekselvirkning mellem individualisering og socialisering indgår i det begreb om »Personlighedens Udarbeidelse«, der er det erklærede sigte med Wilhelms værk. At Wilhelm ikke blot gentager en række litterære greb og moralfilosofiske motiver fra dannelsesromanen, men tillige benytter sig af dens didaktik og forløbsstruktur, gør ikke det genremæssige slægtskab med denne romantype mindre. Når værket alt dette til trods ikke er en dannelsesroman, er forklaringen ikke blot den banale, at det mangler den fornødne mængde 'roman' til at kunne placere sig fuldgyldigt i genren. Værkets brist som dannelsesroman skyldes derimod den alarmerende omstændighed, at Wilhelm ved nærmere eftersyn hverken er herre i eget hus eller i eget værk: Fremmede fortællere, der tegner sig for et betydeligt mere radikalt program end Wilhelm, truer hans borgerlige livsverden fra såvel æstetisk som religiøs side. Kan det godtgøres, at Kierkegaard med disse fortællere har set sit snit til at karikere sin egen etiske romanhelt, kan det ikke undgå at få alvorlige følger for forståelsen af det samlede sigte i Enten-Eller.
Dette kursus er velegnet som valgfag eller valgfrie moduler på bachelor- eller kandidatuddannelser. Kurset kan ikke umiddelbart danne grundlag for eksamen i de obligatoriske kandidatuddannelsesfag under den teologiske uddannelse.
|