| Indhold: |
Theodor W, Adornos æstetik er præget af ideen om en kompromisløs kunst, der er i stand til at bibringe andre sanselige erfaringer end dem den moderne tilværelse byder – en intelligent og følsom sanselighed, en kritisk afspejling af verden, en kunstopfattelse viet til det singulære og det objektive, til det som ikke kan sættes på begreb, men som netop derfor er så vigtigt at udtrykke.
En sådan tankegang kan affærdiges som forældet modernisme, og det er da også ofte blevet gjort, især i 80’erne. Men i de senere år har der været en voksende insisteren på at redde ofte oversete sider af Adornos æstetik (og filosofi generelt), som er relevante og aktuelle for at forstå vores tid og dens kunst. Og det er denne vinkel på Adorno som vil være udgangspunktet for kurset.
Jeg vil på kurset tage fat i nogle væsentligste temaer (fx autonomi, udtryk, erfaring, kritisk potentiale, objektivering) og diskutere dem i forhold til konkrete værker, primært inden for nyere billedkunst og musik - værker som ikke er Adornos egne eksempler, men som i høj grad tilhører de kunstneriske udtryk som har præget tiden efter Adornos død. I de senere årtier har kunsten i stigende grad benyttet sig af bl.a. konceptualitet, åbne værker, performative udtryk, digital teknologi og blandede medieformer. Læsningen af Adorno vil indgå i en dialog med disse udtryk og således være kritisk, men udogmatisk og konstruktiv. Der vil blive inddraget centrale sekundærtekster. Vægten vil blive lagt på billedkunst og musik, men også eksempler fra andre kunstarter kan inddrages på initiativ fra de studerende.
|