| Indhold: |
BA-projektseminaret fungerer som ramme for BA-projekter om nyere japansk litteratur. Kurset introducerer grupper af japanske forfattere, for eksempel Kurahashi Yumiko, Mieko Kanai og Banana Yoshimoto. Kurahashis groteske eventyr forvrænger klassiske japanske motiver under inspiration fra især Kafka og vestlig kønsfilosofi, og det vil være muligt at forfølge dette kønskritiske spor i såvel Kanais horrornoveller som i mere lettilgængelige tekster af storsælgende Yoshimoto. Sidstnævnte klassificeres ofte som populærlitteratur og vil også kunne læses i sammenhæng med for eksempel popfænomenet Nagaru Tanigawa, hvis værker klassificeres som ’light novels’ – det vil være oplagt at undersøge for eksempel kultfænomenet, The melancholy of Haruhi Suzumiya (2003), som har bredt sig til både Manga og Animé.
En anden gruppe af forfattere, som eventuelt kan behandles i sammenhæng er Ryu Murakami, Otsuichi og Haruki Murakami. Førstnævnte blev alllerede med debuten Almost Transparent Blue (1976) stemplet som depraveret og dekadent (En japansk Brett Easton Ellis?) og har siden som både forfatter og filmskaber været grænsesøgende i forhold til repræsentationen af vold og sex, med det omdiskuterede værk Piercing, som et af de mere ekstreme eksempler. Ryu Murakamis noget mere alment anerkendte navnebroder Haruki Murakami har et omfattende og sværere tilgængeligt forfatterskab bag sig, men værker som Kafka på Stranden, Norwegian Woods eller Sputnik - min elskede vil sagtens kunne læses for sig selv eller i tematisk sammenhæng med værker af andre forfattere. Og ikke nødvendigvis kun japanske forfattere, da de intertekstuelle referencer til amerikansk litteratur (og musik) hos Murakami udgør en betydelig dimension.
Lidt uden for sammenhæng vil kurset introducereYoko Tawada, som - bosat i Tyskland - skriver skiftevis på tysk og japansk: Hendes hovedpersoner er ofte unge japanske kvinder konfronteret med det tyske sprog og den tyske kultur og ikke mindst med europæiske forestillinger om ’den japanske kvinde’. Tawada reflekterer desuden eksplicit over den litterære oversættelse som fænomen og vil fungere som afrunding på det for kurset nok så relevante spørgsmål om, hvordan man som litterat forholder sig til litteratur, som man ikke kan læse på originalsproget. Et spørgsmål, som under globaliseringens optik bliver stadig mere relevant for litteraturvidenskaben som disciplin.
|