uc:sendtilenven runat server id uc_sendtilenven
Ændre størrelse på tekst Print

EU-ret


Semesterangivelse: Forårs kursus

 


Udgave: Jura Bacheloruddannelsen 2012/2013
Punkter: 5 ECTS
Uddannelsesdel: Bachelor niveau
Kontaktpersoner: Fagleder: Ulla Neergaard
Uddannelsessekretær: Helene Alanne

Formål: At tilvejebringe de studerende viden, færdigheder og kompetencer, som beskrevet nedenfor, inden for det EU-retlige fagområde med særlig fokus på ’fri bevægelighed’.

Indhold: De to forelæsninger tjener til at tilvejebringe et overblik over relevante dele af undervisningsmaterialet. På seminarholdene tages først og fremmest følgende værktøjer tages i brug: korte overblik over centrale dele af undervisningsmaterialet; drøftelser på baggrund af særligt udarbejdede ’cases’; drøftelser på baggrund af centrale og/eller illustrative domme og drøftelser på baggrund af særligt udarbejdede spørgsmål.
De nævnte drøftelser veksler mellem gruppediskussioner, plenumdiskussioner, gruppefremlæggelser og de enkelte underviseres opsamlinger. Faget lægger afgørende vægt på opfyldelse af læringsmålene, samt i særdeleshed: studenteraktivitet, variation og bedst mulig anvendelse af de nævnte værktøjer til sikring af de studerendes forståelse af og overblik over undervisningsmaterialet.

I faget behandles især følgende emner: Lektion 1: Introduktion til faget EU-ret; Lektion 2: Varernes fri bevægelighed I; Lektion 3: Varernes fri bevægelighed II; Lektion 4: Tjenesteydelsernes fri bevægelighed I; Lektion 5: Tjenesteydelsernes fri bevægelighed II; Lektion 6: Den fri etableringsret I; Lektion 7: Den fri etableringsret II; Lektion 8: Arbejdskraftens fri bevægelighed I; Lektion 9: Arbejdskraftens fri bevægelighed II; Lektion 10: Unionsborgerskab I; Lektion 11: Unionsborgerskab II.

Kompetence- beskrivelse: Baggrund:
• Der bygges i faget videre på emner behandlet i tidligere fag (herunder især de for EU-retten relevante emner fra ’Individets grundlæggende rettigheder’ og ’Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret’ såsom retssystemet, retskilderne, grundrettighederne og forholdet mellem EU-ret og national ret).

De studerende skal opnå følgende viden:
• Dybere forståelse for den juridiske metodes særpræg i relation til fagets centrale juridiske emner og problemstillinger.
• Dybere forståelse af de retskilder, der især er af relevans for fagets centrale juridiske emner og problemstillinger, og hvad der karakteriserer dem, herunder deres retskildeværdi og fortolkning.
• Dybere forståelse af de relevante bestemmelser i Traktaterne om især det indre marked (omfatttende i særdeleshed varernes fri bevægelighed, arbejdskraftens fri bevægelighed, den fri etableringsret, og den fri udveksling af tjenesteydelser) og i denne forbindelse af deres fortolkning og udvikling, samt hertil forskelle og ligheder mellem de enkelte friheder.
• Dybere forståelse af unionsborgerskab, herunder af de relevante bestemmelser i især EUF-Traktaten, men også visse bestemmelser i Chartret, Opholdsdirektivet og Forordning 492/2011, samt i denne forbindelse sammenhængen til især arbejdskraftens fri bevægelighed (jf. også ovf.).

De studerende skal opnå følgende færdigheder:
• Anvendelse af den juridiske metode i relation til fagets centrale juridiske emner og problemstillinger med henblik på at forebygge retlige problemer, argumentere for løsningsmuligheder og træffe beslutninger.
• Anvendelse af de retskilder, der især er af relevans for fagets centrale juridiske emner og problemstillinger, og hvad der karakteriserer dem, herunder deres retskildeværdi og fortolkning.
• Anvendelse af de relevante bestemmelser i Traktaterne om især det indre marked (omfatttende i særdeleshed varernes fri bevægelighed, arbejdskraftens fri bevægelighed, den fri etableringsret, og den fri udveksling af tjenesteydelser) og i denne forbindelse af deres fortolkning og udvikling, samt hertil forskelle og ligheder mellem de enkelte friheder.
• Anvendelse af de relevante bestemmelser om unionsborgerskab, herunder især i EUF-Traktaten, men også visse bestemmelser i Chartret, Opholdsdirektivet og Forordning 492/2011, samt i denne forbindelse sammenhængen til især arbejdskraftens fri bevægelighed (jf. også ovf.).
• Anvendelse af elementer fra emner behandlet i tidligere fag, herunder især de for EU-retten relevante emner fra ’Individets grundlæggende rettigheder’ og ’Institutional forfatningsret og EU-forfatningsret’, jf. det anførte ovf.
• Formidling og formulering af deres viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde.
• Afgørelse af om en national foranstaltning er i overensstemmelse med den for fagets centrale del af EU-retten eller ej.

De studerende skal opnå følgende kompetencer:
• Med udgangspunkt i viden og færdigheder selvstændigt at kunne identificere og kritisk behandle de for faget relevante EU-retlige problemstillinger (eksempelvis i form af en konkret ’case’) på grundlag af de relevante retskilder med en klar og præcis argumentation for, hvordan og hvorfor disse skal anvendes i den givne problemstilling, og med eksplicit formuleret sagligt begrundet valg i tilfælde, hvor flere løsningsmuligheder foreligger.
• Med udgangspunkt i viden og færdigheder selvstændigt at kunne forklare, analysere og vurdere EU-Domstolens fortolkningsstil og den betydning, som dens domme om den fri bevægelighed konkret har for de problemstillinger, som de studerende præsenteres for (eksempelvis i form af konkrete ’cases’).
• Med udgangspunkt i viden og færdigheder selvstændigt at kunne planlægge håndteringen af EU-retlige problemstillinger og identifikationen af løsningsmodeller inden for en given tidsramme.
• Identifikation af egne læringsbehov og strukturering af egen læring.
• En vis tilegnelse af faglig viden på et fremmedsprog.
• Arbejde individuelt og indgå i kollektive faglige sammenhænge.

Formelle krav: Obligatoriske elementer: Øvelsesopgave.

Eksamensform: Skriftlig 4-timers eksamen med tilsyn

Kursus hjemmeside:
Pensum: Litteratur (ialt ca. 250 sider): • Ulla Neergaard & Ruth Nielsen: ’EU Ret – Fri bevægelighed’, Thomson Reuters, 2013. • Følgende pensumdomme: 1: Cassis de Dijon 2: Keck 3: Påhængsvognssagen 4: Ker-Optika 5: Pensionsfradragssagen 6: Zertuf 7: Hartlauer 8: Viking 9: Angonese 10: Grzelczyk 11: Metock 12: Eind (se Domssamlingen udarbejdet til faget) Supplerende litteratur: • Domme, traktatbestemmelser (herunder Chartret) og sekundærregulering (herunder især bestemmelser fra Opholdsdirektivet og Forordning 492/2011) indgår naturligt i faget. • Der tilvejebringes årlig en oversigt med forslag til supplerende litteratur.
Undervisnings- sprog: Kun dansk
Sidst redigeret: 2/5-2013



Københavns Universitet